Premiere på Moonrise Kingdom

IMPORTSTØTTE. Wes Andersons "Moonrise Kingdom" var nomineret i hovedkonkurrencen på årets Cannes filmfestival og har høstet fine anmeldelser i USA. På torsdag får filmen premiere i de danske biografer.

"Moonrise Kingdom" fortæller historien om to 12-årige børn i 1960'ernes New England. De forelsker sig, laver en pagt og løber væk sammen ud i ørkenen. Mens forskellige myndigheder forsøger at finde dem, truer en voldsomt storm det fredelige øsamfund, som vendes op og ned på alle tænkelige måder.

Filmmagasinet Ekko giver "Moonrise Kingdom" seks ud af seks stjerner og skriver bl.a., at Wes Anderson "frisætter og elektrificerer et vidunderligt kunstnerisk overskud."

I filmens hovedroller ses Bruce Willis, Bill Murray og Frances McDormand. Desuden medvirker bl.a. Edward Norton, Harvey Keitel og Tilda Swinton.

"Moonrise Kingdom" er instrueret af amerikanske Wes Anderson, der har to Oscarnomineringer bag sig for "The Royal Tenenbaums" i 2001 og "Fantastic Mr. Fox" i 2009. Filmen er importeret af Camera Film med importstøtte fra Det Danske Filminstitut.

 

Trailer