Polyorama Panoptiquen er opfundet af franskmanden Pierre Sequin. Apparatet blev brugt som underholdning og var særlig populært fra 1820’erne til 1850’erne. Filminstituttets apparat ca. fra 1850.
Apparatet er simpelt konstrueret og består af en trækasse beklædt med grønt papir. I kassen er der små låger, en i kassens top og en på bagsiden, som man styrer mængden af lys med. Foran på kassen er der monteret en linse på en papirbælg. Papirbælgen gør det muligt at finjustere, når beskueren betragter motivet gennem linsen.
Illustrationerne man betragtede i apparatet var trykt på tyndt papir og monteret på en træramme. Det var ofte landskaber eller scener fra livet i byerne. Når man kiggede gennem linsen og havde lågerne åbne ville man opleve et flot motiv i klare farver, men når der langsomt blev lukket for lågen og mængden af lys blev reduceret, ville motivet ændres fra dag til nat. For at skabe flotte effekter når man betragtede illustrationerne som nat havde man f eks skåret små huller i vinduerne på huse og gadelamper og sat kulørt papir i så det så ud som om at de lyste op i natten. Det kulørte papir kunne gøres meget effektfuldt, og derfor finder man også flere motiver med ildebrande.
Se alle billederne af DFI's polyorama panoptique.