THE FINANCING FORUM FOR KIDS CONTENT 2016

FORUM. "The Financing Forum for Kids Content 2016" tager imod projektansøgninger frem til den 10. december.

Det årligt tilbagevendende "The Financing Forum for Kids Content" afholdes i Malmö og er et tredages internationalt koproduktionsforum med fokus på audiovisuelle produktioner målrettet børn og unge.

Hvert år bliver 20-30 projekter i udvikling pitchet for flere end 50 internationale finansiører og eksperter på området samt for op mod 150 producere og distributører. 

Projekter

Finansieringsforummet er målrettet projekter, som opfylder følgende kriterier: 

  • Film, tv-programmer, computerspil, apps og transmedia-projekter målrettet børn og unge op til 15 år
  • Film i spillefilmslængde eller serier + tværmedielle produktioner
  • Produktioner tiltænkt biografdistribution og /eller digitale platforme
  • Fokus på Live Action
  • Europæiske koproduktioner
  • Projekter fra professionelle produktionsselskaber

Spørgsmål vedrørende indsendelse af projekter kan stilles til koordinator Iris Vogt, iris@filmiskane.se 

Læs mere om ansøgningsproceduren

Deltag som observatør 

Producere, som ikke har et projekt med på forummet, kan deltage som observatører og på den måde få mulighed for at netværke og booke møder med professionelle aktører indenfor børn- og ungeområdet. Finansieringsforummet byder desuden på flere oplæg, seminarer, sociale arrangementer etc. i forbindelse med ”The Opening Industry Day”, som afholdes i samarbejde med Kids Regio. 

Tid og sted 

"The Financing Forum for Kids Content" afholdes i Malmö fra den 15-17 marts 2016. 

Ansøgningsfrist: 10. december 2015 

Læs mere om The Financing Forum for Kids Content.

logo