WHEN EAST MEETS WEST Co-production Forum samler over 400 branchefolk fra mere end 30 lande, og i 2018 har de som en del af deres nye East & West double focus særligt fokus på de to regioner Norden* og Sydøsteuropa**. Der udvælges 20 fiktions- og dokumentarfilm i udvikling med internationalt koproduktionspotentiale, og projekterne pitches for et panel af branchefolk med henblik på at øge finansierings- og distributionsmulighederne. Derudover er der en-til-en møder, og forummet byder også på koproduktions case-studier og paneldiskussioner med fokusregionerne som udgangspunkt.
Under forummet bliver der desuden uddelt følgende priser:
- FILM CENTER SERBIA Development Award - 3.000 EUR
- EAVE scholarship - til EAVE European Producers Workshop
- FLOW Postproduction Award - 10.000 EUR i postproduktionsfaciliteter
- EWA European Women's Audiovisual Award - til bedste kvindelige instruktør
- PRODUCERS NETWORK Prize - akkreditering til Cannes Marché du Film Producers Network
Tid og sted
21.-23. januar 2018, Trieste, Italien
Deadline
31. oktober 2018
Læs mere om kriterier og tilmelding af projekter her.
*Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
**Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Grækenland, Kosovo, Kroatien, Makedonien, Montenegro, Serbien og Slovenien