I naturens vold i Island

FILMOPTAGELSER. Optagelserne til Rúnar Rúnarssons spillefilm Sparrows forløb ikke uden forhindringer for Nimbus-producer Mikkel Jersin. Ekstreme islandske naturforhold og svingende valutakurser skubbede ham for alvor ud af reden, fortæller han her i anledning af filmens verdenspremiere på San Sebastian Filmfestival i september.

Styrtregn og hagl midt om sommeren. Tåge så tæt, at man ikke kan se fem meter frem for sig. Oversvømmelser, mudderskred, som blokerer vejene med kæmpestore klippestykker, og en vulkan i udbrud. Det er blot nogle af de ting, produktionen af Rúnar Rúnarssons Sparrows blev udsat for under optagelserne på Island sidste sommer. For producer Mikkel Jersin blev optagelserne en test af hans evne til at holde hovedet koldt.

 

”Jeg har lavet mange film, men her følte jeg virkelig, at jeg var blevet skubbet ud af reden og skulle lære at flyve,” siger den 34-årige producer om optagelserne, der foregik i og omkring den lille by Flateyri på Islands nordvestligste kyst.

Sparrows, der handler om den 16-årige dreng Ari fra Reykjavik, som sendes tilbage for at bo sammen med sin far i de afsidesliggende islandske vestfjorde, er Rúnar Rúnarssons anden spillefilm. Og mens Rúnar Rúnarsson er vant til de islandske forhold, var det noget helt andet for Mikkel Jersin og de øvrige danskere, der var med på optagelserne.

 

”Filmproduktioner bliver jo ofte udsat for uheld, men vi blev hele tiden ramt af de her dramatiske begivenheder, som for et dansk filmhold er ret usædvanlige. Det kom bag på mig, at man er så meget i naturens vold deroppe.”

Den islandske sommer er kort, og filmholdet opholdt sig på øen i den tidslomme, hvor man lige akkurat kan nå at skyde en film, inden det bliver efterår. Alligevel var der ofte så tæt tåge, at flyene mellem Reykjavik og den lille lufthavn på nordvestkysten med jævne mellemrum ikke kunne lette og lande. I stedet måtte Mikkel Jersin og flere andre fra filmholdet tage den 12 timer lange køretur fra Reyjkavik til Flateyri, når der under produktionen var brug for at tage frem og tilbage. En location blev oversvømmet, og flere af produktionsbilerne brød sammen under de ekstreme vejrforhold.

Et siv der bøjer af i vinden

 

Midnatssolen hang over den gamle hvalfangerstation, hvor optagelserne foregik, så det var svært at få en ordentlig nattesøvn for danskerne på settet.

 

”Det var virkelig som at være ved verdens ende. Solen går aldrig ned, og man får sådan en jetlagfornemmelse efter noget tid, for selvom man mørklægger, så synger fuglene og der er dagsstemning døgnet rundt,” siger Mikkel Jersin.

Så gik kæmpevulkanen Bardarbunga i udbrud. Det største vulkanudbrud på Island i over 60 år. Og med det fulgte trusler om en askesky i stil med den, der steg op fra Island nogle år tidligere og lagde den europæiske flytrafik ned i flere uger. Mikkel Jersin havde ophidsede engelske agenter i røret, der var bekymrede for om den kroatiske stjerne Rade Serbedzija, som skulle flyves ind fra Downtown Abbey-settet, ville strande i Island. Serbedzija spiller en ældre mand, som arbejder på fiskefabrikken og tager Ari under sine vinger.

 

Dertil kom, at Sparrows blev skudt på 16 mm film, som løbende skulle sendes til fremkaldelse i Stockholm og flyves tilbage igen, så Rúnar Rúnarsson og klipper Jacob Schulsinger kunne se optagelserne igennem. Mikkel Jersin kalder det "et logistisk mareridt", ikke mindst fordi forsikringen kun dækkede produktionen, hvis råfilmen nåede frem inden for 72 timer efter eksponeringen.

 

Mikkel Jersin var endnu ikke gået i panik. Men det var heller ikke slut med de uforudsete uheld. Kort før optagestart blev filmens finansiering ramt af så voldsomme valutakursudsving, at produktionen tabte en mindre formue. Mikkel Jersin er ellers holdt op med at ryge. Men i sådan nogle situationer kan det være godt med en cigaret.

 

”Jeg stod og røg en cigaret og tænkte: Hold kæft, det er virkelig slemt, det her.” Alligevel sagde han ingenting til sin instruktør.

 

"Som producer er man nødt til at være et slags bolværk for instruktøren. Han skal have plads til at holde sit kreative fokus, og derfor er det i sådan en situation kun i yderste instans, at han skal involveres, før problemet er løst,” siger Mikkel Jersin, der sammenligner arbejdet som producer med et siv, der bøjer af i vinden.

 

”Og når så stormen har lagt sig, retter man sig op igen.” Han fik lukket hullet i finansieringsplanen og først, da problemet var løst, indviede han Rúnar Rúnarsson i situationen. Og Mikkel Jersin havde lært at flyve.