Auteur-navne som Brillante Mendoza, Raya Martin og Lav Diaz har været med til at forme den aktuelle guldalder for filippinsk film. Lige så væsentligt er det, at filmkunsten vinder anerkendelse og popularitet, og at den uafhængige filmindustri bliver stadigt mere professionaliseret og fastholder en stærk kulturel identitet.
Blandt de film, du kan se i festivaldagene 25.-30. august, er 'How To Disappear Completely' af den prisbelønnede Raya Martin, og så er der en Queer Night i samarbejde med MIX Copenhagen med tilstedeværelse af instruktøren Kanakan Balintagos (kendt som Auraeus Solito). Du kan også være med, når der er paneldiskussion med filippinske kunstnere, der lodder tilstanden af den moderne kunstscene i Filippinerne.Disse særlige begivenheder vil blive efterfulgt af en reception og musik i Asta Bar.
Filmfestivalen er arrangeret af P-NOiSE, i samarbejde med Center For Kultur og Udvikling (CKU), Nordea Fonden, og Roots Food.
Læs mere på p-noise.com.
Tid:25. – 30. august 2015
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: cinemateket.dk og tlf. 33 74 34 12