Ud over at skabe rum for nye filmiske udtryk og at åbne op for kunstnerisk udfoldelse på tværs af kulturer, er der kommet 12 dokumentarfilm ud af DOX:LAB, og laboratoriet fortsætter igen i år med et nyt hold talenter.
Konkret er DOX:LAB en kombination af talentworkshop og efterfølgende produktion af film. Under selve CPH:DOX-festivalen deltager de udvalgte filmskabere i workshops med seminarer og masterclasses og får input fra filmkonsulenter.
Med afsæt i workshoppen skal deltagerne i teams a to og to udvikle konkrete filmprojekter. Et væsentligt aspekt er kulturmødet mellem filmskaberne. I 2009 blev 12 instruktører fra de nordiske lande således parret med 12 instruktører fra Asien, Afrika og Mellemøsten. Det har resulteret i 12 film, der på forskellig vis afprøver den dokumentariske genres grænser.
"Kernen i projektet er den kunstneriske udfordring og det æstetiske møde med et andet kunstnerisk tænkende menneske. Ideen med at invitere to instruktører med forskellig baggrund til sammen at lave en film handler om at udfordre produktionsprocessen, genredefinitionen og understøtte modet til at lave anderledes nytænkende film. Vi har bevidst valgt instruktører fra meget forskellige produktionskulturer og meget forskellige kunstneriske metoder for at udvide det rum, hvori film opstår og udvikles," siger festivaldirektør fra CPH:DOX Tine Fischer.
Arrangeret ægteskab
I forhold til udtrykket af de endelige film har CPH:DOX valgt at give deltagerne stort set frie rammer.
"Invitationen er meget åben i forhold til, hvordan den færdige film skal se ud. Der er ingen krav til længde, indhold, form. Og det har vist sig, at netop den åbenhed har været det tillokkende ved projektet. Hvis vi havde sagt, at filmen skal vare ti minutter, den skal vises på en specifik medieplatform, den skal overholde særlige genremæssige konventioner og så videre, havde mange af de deltagende instruktører sikkert takket nej. Jeg tror, at kombinationen af noget meget åbent og noget meget bundet – det arrangerede ægteskab – gør projektet interessant for de deltagende instruktører," siger Fischer.
To versioner af samme film
Et af de 12 teams fra 2009 er danske Michael Noer og Khavn de la Cruz fra Filippinerne. Deres samarbejde blev til filmen "Son of God". Filmen følger en dværg, der tilbedes som Guds søn af religiøse tilhængere på Filippinerne, og den ligger i grænselandet mellem fiktion og virkelighed.
Dét samarbejde gik ikke stille af sig og resulterede i to versioner af "Son of God" – en kort og en lang.
"Hvorfor ikke to versioner?" spørger de la Cruz. "Jeg har hele tiden set filmen som en spillefilm, og Michael har set den som en kortfilm. Hvorfor vælge? Vi lever i en fri verden, så vi lavede to versioner." At det endte med to udgaver, handler ifølge Noer også om kulturelt forskellige måder at anskue film som værker.
"Khavn har en tradition, hvor han laver flere versioner af sine film. Og vi har også tænkt os at lave endnu flere versioner af filmen. Det er jo bare sådan en ting, man ikke gør herhjemme. Her har man et mere ærekært forhold til filmen. Til værket. Jeg tror, det er meget godt, at man anskuer sin film på en anden måde. Jeg synes, det er enormt forfriskende, at man kan lave flere versioner af den samme film," siger Noer.
At udfordre det dokumentariske projekt
I udvælgelsesprocessen af de nye deltagere trækker CPH:DOX på erfaringerne af DOX:LAB 2009.
"Vi har selvfølgelig lært en del fra sidste år," siger Tine Fischer. "Det afgørende for projektets succes er uden tvivl selve matchmaking-processen. Vi har gjort meget for, at alle, der deltager på det nye hold, er på samme erfaringsniveau. Det består hovedsageligt af instruktører og billedkunstnere, der alle har en etableret international karriere. De fleste kender det internationale marked, og de er så langt i deres kunstneriske udvikling, at deres metode og projekt ligger på rygmarven. De ved, hvad de laver, hvad der interesserer dem, og derfor er de også åbne for dialog."
"Vi har også gjort meget for, at sammensætningen af instruktører bringer noget forskelligt til den samlede forståelse af, hvad 'det dokumentariske projekt' er for en størrelse. Mange af instruktørerne er ikke eksklusivt dokumentarfilminstruktører, men hybrid-instruktører, der både arbejder med fiktion og non-fiktion. Der er også en del billedkunstnere med denne gang, så jeg har store forventninger til, at den æstetiske diskussion af rammerne for det dokumentariske bliver markant udvidet, blandt andet med udfordringer til den klassiske narrative form, fordi så mange af instruktørerne arbejder med mere konceptuelle praksisser," siger Tine Fischer.
DOX:LAB 2009
Michael Noer (Denmark) & Khavn de la Cruz (Philippines): "Son of God"
Frosti Runolfsson (Island) & John Torres (Filippinerene): "Hudas Hudas"
Robin Färdig, (Sweden) & Sherad Anthony Sanchez (Philippines): "Balangay"
Thu Thu Shein (Burma) & Katrine Philps (Denmark): "5 Beats Before Death"
Halim Sabbagh, (Lebanon) & Camilla Nielsson (Denmark): "Shot in Beirut"
Caroline Kamya (Uganda) & Boris Bertram (Denmark): "Chips and Liver Girls"
Zero Lin (China) & Ada Bligaard Søby (Denmark): "Master Chen lives on 88 Lucky Street"
Aada Niilola (Finland) & Wai Mar Nyunt (Burma):"Dragon Beach"
Gan Chao (China) & Anna María Helgadóttir (Denmark): "One is the Loneliest Number"
Mahasen Nasser-Eldin (Palestine) & Camilla Magid (Denmark). "From Palestine With Love"
Corine Shawi (Lebanon) & Nikolaj Larsen (Denmark): "Je t'aime infiniment"
Yves Montand (Rwanda) & Iris Olsson (Finland): "Memory"
DOX:LAB 2010
Caroline Sascha Cogez, Denmark & Dechen Roder, Bhutan
Lilibeth Cuenca, Denmark & Nidal Hassan, Syria
Jesper Just, Denmark & Uruphong Raksasad, Thailand
Kasper Bisgaard, Denmark & Donald Mugisha, Uganda
Jeppe Rønde, Denmark & Woo Ming Jin, Malaysia
Marcus Lindeen, Sweden & Mauro Andrizzi, Argentina
Måns Månsson, Sweden & Li Hongqi, China
Reetta Aalto, Finland & Vipin Vijay, India
Salla Sorri, Finland & Renate Costa, Paraguay