I løbet af foråret får aarhusianerne chancen for unikke filmoplevelser, når Doc Lounge er vært ved fire arrangementer. Tankevækkende og morsomme dokumentarfilm krydres med bonusoplevelser som live musik, diskussionsoplæg og instruktørkommentarer.
Det første arrangement løber af stablen torsdag den 31. marts, hvor Doc Lounge viser den amerikanske dokumentarfilm, Life 2.0, der tager publikum helt tæt på de tre medvirkende, som lever livet i den virtuelle verden Second Life.
Danmarks første internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen introducerer filmen, og der vil være fri entré, elektronisk musik og en gratis øl til alle deltagere.
Dørene åbner kl. 19 til lounge-stemning og café-hygge. Filmen vises kl. 20. Filmoplevelsen finder sted i Filmby Aarhus' hyggelig dagligstue, Die Asta.
Datoer for de kommende arrangementer:
- 31. marts
- 14. april
- 28. april
- 12. maj
Læs mere på www.doclounge.se/aarhus eller på Facebook www.facebook.com/doclounge.aarhus.