Gode film i juleferien

CINEMATEKET ANBEFALER. I dagene omkring jul og nytår er der masser at opleve i Cinemateket for hele familien, cineaster og vinterglade mennesker. Og de gode oplevelser fortsætter ind i januar.

I juledagene præsenterer Cinemateket en række film, der er i nostalgisk sync med årstiden og stemningen - men også en perlerække af klassikere, som bare skal ses på stort lærred.

Store følelser - stort lærred!

Den 19., 27. og 29. december byder vi for eksempel på juleklassikeren over dem alle ’Det er herligt at leve’ af Frank Capra og med James Steward i rollen som som den godhjertede familiefar og sparekassemand, der ufrivilligt formøbler sine medborgeres sparepenge - men får hjæp af en engel... I samme favntag viser vi Humphrey Bogart og Ingrid Bergman i den tredobbelte Oscar-vinder ’Casablanca’, der er Månedens Film i Cinemateket og kan ses på udvalgte datoer frem til 30. december.

Monty python

Latteren får heller ikke lov at forstumme i julen: Med vores store Monty Python-serie ryster vi sækken for absurditeter, gakkede gags og messias-vittigheder i ’Life of Brian’ og 'The Meaning of life' den 26. december - og fortsætter med comedy-kollektivets enestående optræden i USA ’Live at the Hollywood Bowl’ den 27. december. Serien Monty Python - akavede apostle og arme riddere fortsættet i januar.

Frank Sinatra, Carmen Maura - og Kirk Douglas i Kubrick-klassiker

Croonerkongen Frank Sinatra fylder 100 år og byder det nye år velkommen med sang og orlovs-eskapader i New York, i filmen ’Sømænd på vulkaner’ den 7. januar.  Til dem der ikke har fået nok af blændende lys og jakkesæt, kan Sinatra fanges i kasino heist-filmen ’Elleve i Las Vegas’ den 3. januar.

Og så sætter vi spot på Pedro Almodovars muse, den spanske skuespillerinde Carmen Maura og viser det sofistikerede og koleriske pangkomedie ’Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud’ den 30. december. Samme aften er det muligt at opleve Kirk Douglassom Oberst Dax i Stanley Kubricks anti-krigsepos 'Ærens vej' fra 1957 - en film, der stadig vækker stærke følelser.

Film for hele familien

Endelig er der underholdning for hele familien i lange baner, herunder dukkefilmklassikeren ’Bjergkøbing Grand Prix’ den 26. december og den årlige Disney-kavalkade, der ruller hele december og videre ind i det nye år. Se blandt andet ’Løvernes Konge’ den 26. december og ’Bambi’ den 29. december.

Charlie Hebdo og Muhammed-tegningerne

På den anden side af juleferien trækker vi i arbejdstøjet og viser to tæt forbundne film om det satiriske franske magasin Charlie Hebdo under overskriften Charlie Hebdo og Muhammed-tegningerne: Retssagen, bladet var igennem efter at have publiceret de omdiskuterede Muhammed-tegninger, behandlet i filmen 'It's Hard Being Loved By Jerks', samt tragedien, efterspillet og den demokratiske krise efter angrebet 7. januar 2015, diskuteret i 'Je suis Charlie'.


Tid: 26. december - 7. januar
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Billetbestilling:Cinemateket.dk og Tlf. +45 3374 3400