CPH PIX-snigpremiere på I dine hænder

CHP PIX. Samanou A. Sahlstrøms prisvindende debutspillefilm "I dine hænder" med Peter Plauborg kan den 14. april ses af de festival-ivrige. Filmen har rigtig biografpremiere den 21. maj.

"I dine hænder" handler om Maria og Niels. Hun er en ung og omsorgsfuld sygeplejerske, der længes efter frihed. Han er en uhelbredeligt syg patient, der gerne vil til Schweiz for at begå assisteret selvmord. Sammen drager de på en intens rejse, der bringer dem tættere på hinanden, men også tættere på deres drømme.

"Jeg har klart en forkærlighed for den tragiske fortælling. Den rører mig. Tragedien skaber på mange måder sin egen logik. Der er noget smukt og naivt over at tage kampen op mod ting, man ikke kan vinde over", fortæller Samanou A. Sahlstrøm.

På CPH PIX

Hvad: Premierearrangement med Samanou A. Sahlstrøm. 

Hvornår: 14. april. kl. 21.30

Hvor: Dagmar

Arrangementet vil blive modereret af EKKO.

Læs hele interviewet At rejse med en død mand.

Filmen var den helt store vinder ved prisuddelingerne på Göteborg International Film Festival i januar, hvor den vandt festivalens Dragon Award for bedste spillefilm samt den internationale kritikerpris, den såkaldte FIPRESCI-Award. Med hovedprisen fulgte en million svenske kroner.

"I dine hænder" er produceret af Sara Namer for Meta Film med støtte fra Det Danske Filminstituts talentordning New Danish Screen. På rollelisten er Lisa Carlehed, Peter Plaugborg, Johanna Wokale, Kirsten Olesen og Gustav Dyekjær Giese.

"I dine hænder" har rigtig biografpremiere 21. maj.

CPHPIX-arrangement med Samanou A. Sahlstrøm 
14. april. kl. 21.30
Dagmar i København

Arrangementet vil blive modereret af filmmagasinet EKKO.

Trailer