Hvalsø Bio: Midtsjællands kulturelle fyrtårn

BIOGRAF. Selvom pladsen er trang, er der masser af plads til idérigdom og engagement i den foreningsdrevne Hvalsø Bio – fjerde biograf i vores portrætserie om biografer rundt omkring i landet.

"En oase med tid til fordybelse og latter", "en ægte succeshistorie", "et vigtigt kulturtilbud i vores område". – Det vælter ind med de rosende ord fra brugerne af Hvalsø Bio i kommentarfeltet på Realdanias hjemmeside, hvor den foreningsdrevne biograf netop nu søger penge gennem fondens støtteprogram Underværker.

Pengene skal bruges til at udbygge biografens foyer og café, der lige nu er på kun 92 m2. Det er nemlig ikke plads nok til alle biografens besøgende, påpeger Peter Langager, formand for foreningsbiografen Hvalsø Bio. "Vi har mange arrangementer, der inkluderer spisning og foredrag i caféen. Og der kommer ofte så mange mennesker, at folk må stå op for at være her."

"Der kommer ofte så mange mennesker, at folk må stå op for at være her" – Peter Langager, formand

Som kommentarerne demonstrerer, er brugerne da også allerede glade for Hvalsø Bio. Men med udbygningen håber Langager og biografens andre frivillige at tiltrække endnu flere glade besøgende til flere af de filmvisninger og særarrangementer, som biografen profilerer sig på.

Om Hvalsø Bio

Selve biografen stammer fra 1942, hvor den blev bygget af en maskinfabrikant og en skovfoged.

I 1997 blev den lavet om til foreningsdrevet biograf, og kører i dag uden støtte fra kommunen, dog støttes ombygningen med 300.000 kr.

Til udbygningen har biografen modtaget moderniseringsstøtte fra Det Danske Filminstitut.

3kudenforbiojpg_450

En rigtig foreningsby

Det var en nedslidt biograf, som foreningen overtog tilbage i 1997. Men i dag kører foretagendet med Peter Langagers ord "næsten helt utroligt godt". Opgjort i tal kan biografen prale af 120 aktive frivillige, 557 forestillinger, 172 filmtitler og 22.500 besøgende sidste år