Danish Adventure Film Festival

ADRENALINSUS. Om du er til surfing, bjergbestigning, mountainbiking eller styrtløb, er der stof til de helt store sug i maven frem til 6. december. Skandinaviens ældste adventurefilmfestival D.A.F.F. er for alle, der elsker naturen, adrenalinrushet, spændingen, adventure-sporten, flotte billeder og ikke mindst en god fortælling. Lørdag 5. december er der familievisning om eftermiddagen og awardshow om aftenen med uddeling af de prestigefyldte D.A.F.F.-priser.

Danish Adventure Film Festival (D.A.F.F.) er godt i gang og ruller over Cinematekets lærreder frem til 6. december. Festivalens alsidige program demonstrerer, hvordan man på de mest utrolige måder kan udfordre sig selv og teste sine grænser. Programmet er spækket med film for dem, som selv opsøger eventyret, men også for alle andre, som drømmer om at tage af sted.

D.A.F.F. Familievisning: En action-eftermiddag i biffen

Har du børn, der er vilde med action og adventure? Så tag dem under armen og kom forbi til en tour-de-force i de bedste adventurefilm, når vi viser en række klip fra Danish Adventure Film Festival med masser af hæsblæsende tricks og vild action. Der vil være noget for alle f.eks. inden for ski, snowboarding og MTB, og du kan forvente en masse sjove klip - også nogle, hvor det ikke helt går som planlagt! Visningen vil vare ca. en time og anbefales til personer over 7 år. 

D.A.F.F. Awardshow i Cinemateket

Lørdag den 5. december hylder festivalen årets film med et D.A.F.F. Awardshow i Cinemateket, hvor der uddeles prisen i kategorierne Årets Bedste Film, Årets Bedste Danske Film, Årets Actionsportsfilm, Årets Talentpris og Juryens Specialpris. Efter awardshowet er der efterfest i Cinemateket, hvor alle er velkomne.

Temaaftener med lige præcis din favoritgenre

Som noget nyt præsenterer festivalen en række tema-aftener. Torsdag den 3. december er skiaften og fredag den 4. december er dedikeret kombinationen MTB og bjergbestigning.

Festivalen anbefaler tre unikke klatrefilm

’Jeff Lowe's Metanoia’, om en mands rejse fra toppen af verden til enden af rebet, nemlig ikonet Jeff Lowe, som har spillet en helt afgørende rolle i klatringens historie. Filmen er nomineret til årets ’Filmiske pris’ på D.A.F.F.  Fredag den 4. december kl. 17.30.

’Citadel’, en fejende flot og spritny klatrefilm af den førende britiske adventurefilmskaber Alastair Lee. ’Citadel er nomineret til såvel ’Årets Actionsportsfilm’ som ’Årets Filmiske pris’. Fredag den 4. december kl. 19.15.

’Transition’, der går tæt på et usædvanligt og udfordrende udviklingsforløb, da den unge klatrer Natalie gennem et helt år lægger sine klatrevaner om under kyndig vejledning af den erfarne skotske klatrer Dave Macleod. Lørdag den 5. december kl. 18.15

Praktik

Læs om festivalen og se trailers på cinemateket.dk, adventurefilmfest.dk og hold dig opdateret på facebook.com/danishadventurefilmfestival.

Prisen er 85 kr. per film – dog 45 kr. for medlemmer af Cinemateket. Ikke-medlemmer kan købe rabatkort, der koster 250 kr. og giver adgang til fire film. Rabatkort købes i Cinematekets billetsalg. 

Tid: 1.–6. december 2015 
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.
Billetbestilling: Cinemateket.dk og tlf. +45 3374 3400


DAFF_logo_black