"Mig og Naser" - det så du ikke på TV2!


Det Danske Filminstitut inviterer til ucensureret visning af Cathrine Marchen Asmussens film "Mig og Naser - hvor svært kan det være?"
Det sker som følge af, at TV2 tirsdag den 25. september valgte at klippe to scener ud af filmen efter pres fra Nyhedsavisen. Filminstituttet vil gerne initiere en debat omkring manipulation, virkelighedsforvrængning, journalistik, fortællegreb og genredefinitioner.
Efter filmen er der paneldebat med deltagelse af filmens instruktør Cathrine Marchen Asmussen, direktør for Nimbus Film Jørgen Ramskov, kommissionsmedlem til rapporten om "Den hemmelige krig" Søren Steen Jespersen, TV2-programchef Keld Reinicke, TV2-redaktør Lasse Bjerre, DFIs filmkonsulent Michael Haslund-Christensen og DFI-udviklingschef Malene Flindt Pedersen.
Ordstyrer: Claus Ladegaard / Områdedirektør for Produktion & Udvikling
TIDFredag den 28. september kl. 12-14. Visning: 12-13, debat: 13-14.
STEDCinemateket, Bio Carl / Det Danske Filminstitut / Gothersgade 55.