Good Pitch Europe faciliterer nye partnerskaber mellem dokumentarfilmskabere og fonde, NGO'er, filantroper, politiske beslutningstagere, brands, medier, etc. med et fælles fokus på aktuelle sociale og miljømæssige problemstillinger. Formålet er at skabe grobund for initiativer, koalitioner og kampagner til gavn for partnerne, filmene og samfundet.
Good Pitch Europe programmet består af to workshopforløb samt en pitch-dag, hvor deltagerne skal præsentere filmprojektet for et panel af potentielle partnere. Pitch-eventen arrangeres denne gang i et samarbejde med CPH:DOX og finder sted under dokumentarfilmfestivalens afholdelse i marts 2017.
Krav til ansøgere
Ansøgere kan søge med dokumentarprojekter i alle genrer, som behandler nationale eller globale emner. Filmene skal hav en varighed på 60+ min., men kan befinde sig på hvilket som helst udviklingsstadie fra tidlig produktion til færdige film.
Ansøgningsfrist: 15. september 2016.
Læs mere om Good Pitch Europe 2017.
Impact Producers Lab
Britdoc søger ligeledes otte europæiske 'impact producers' til deltagelse i programmet Impact producers Lab. Programmet skal give deltagelse specialiserede værktøjer i udviklingen af strategier, som skal sikre den enkelte film størst mulig synlighed og gennemslagskraft hos kernemålgruppen.
Impact Producers Lab afholdes i Finland fra 27.-30. oktober 2016.
Ansøgningsfrist: 15. september 2016.