Tværmediel udviklingsstøtte

Det Danske Filminstitut etablerer en ekstraordinær pulje rettet mod udvikling af tværmedielle produktioner.

Formålet med initiativet er at styrke udviklingen af nye og originale universer til de 7-12 årige. Dvs. projekter, der har et tværmedielt potentiale og som udnytter platforme, der afspejler målgruppens medieforbrug. Universerne skal være narrative i den forstand, at de skal have udgangspunkt i en fortælling eller et dramatisk forløb. Støtten er tiltænkt at skabe mulighed for tværfagligt samarbejde mellem professionelle fra film, spil samt beslægtede brancher. Projekter til støtte vil blive udvalgt og modtage sparring i et samarbejde mellem Spilordningen og Konsulentordningen for kort- og dokumentarfilm til børn og unge. Desuden vil en repræsentant for DR ULTRA deltage i udvælgelsen af projekter.

Støtteomfang

Den tværmedielle udviklingsstøtte er på 100.000 kr. og ydes til et kreativt team. Der kan gives støtte til 4-6 teams.

Hvem kan ansøge puljen

Støttepuljen er både rettet mod film- og spilfolk samt andre professionelle i beslægtede brancher.
Ansøgere skal bestå af et kreativt, tværfagligt team og være forankret i et selskab.

Ansøgningskriterier

  • De narrative universer skal bestå af nyt og originalt materiale, dvs. historier og materiale, som ikke i forvejen er produceret eller udgivet/udkommet på nogen medier.
  • Universerne skal have både en filmisk og en interaktiv komponent.
  • Universerne skal henvende sig til børn i alderen 7-12 år.
  • Der kan både ansøges med fiktions- og dokumentarprojekter.

Ansøgning og deadline

Der skal indsendes en kortfattet ansøgning. Dernæst vil 10-12 projekter blive inviteret til pitch-samtale. Herefter tildeles støtte til 4-6 projekter. Støtte tildeles på grundlag af ansøgning og pitch.

Ansøgere skal indsende følgende:

  • Ansøgningsskema med kontaktinformation (findes på www.dfi.dk/tvaermediel).
  • Præsentation af ide og univers (max 1 side).
  • Beskrivelse af det forventede tværmedielle aspekt, herunder forventede platforme (max ½ side).
  • Beskrivelse af mål for udviklingsfasen (max ½ side).
  • Beskrivelse af det tværfaglige team, ikke som traditionelt CV, men med fokus på hvad teamets medlemmer bidrager med til udviklingen (max 1 side).

Ansøgningen sendes i en e-mail til karenj@dfi.dk senest onsdag den 27. november kl. 12.

Ansøgere vil i uge 49 få en tilbagemelding på, om de er gået videre til pitch-samtale (fastsat til mandag den 9. december 2013).

Udvælgelse af projekter

Ansøgningerne vil blive behandlet af en redaktion, der består af:
Simon Løvind, spilredaktør, DFI
Dorte Høeg Brask, filmkonsulent, kort - og dokumentarfilm for børn og unge, DFI
Marie Louise Hjerrild Poder, digital redaktør, DR ULTRA

Orienteringsmøde

Der vil blive holdt et orienteringsmøde om den tværmedielle udviklingsstøtte torsdag den 7. november kl. 15-16 i Restaurant SULT i Filmhuset, Gothersgade 55, 1123 Kbh. K

For yderligere oplysninger

Simon Løvind, spilredaktør, DFI, simonl@dfi.dk, tlf.: 3374 3537
Dorte Høeg Brask, filmkonsulent, kort - og dokumentarfilm for børn og unge, DFI, dortehb@dfi.dk, tlf.: 3374 3514