Shooting Stars på Berlin Film Festival 2010

En international jury beslutter i december 2009, hvilke 10 unge europæiske skuespillere, der skal være Shooting Stars på Berlin International Film Festival i 2010. Shooting Stars begivenheden bliver arrangeret af European Film Promotion.

De 30 lande, der er medlemmer af EFP, har hver mulighed for at indstille én kandidat. I Danmark udvælger DFI den danske kandidat, som derefter indgår blandt de europæiske skuespillere, som den internationale jury til december vælger de 10 Shooting Stars fra.

Agenter, castere og andre fra den danske filmbranche er velkomne til at gøre DFI opmærksom på egnede kandidater

Kandidaten skal:

  • have etableret en succesrig professionel karriere i hjemlandet
  • tale engelsk på højt niveau
  • højst være 35 år
  • have spillet en stor rolle i en film, der har haft national eller international premiere efter den 25. september 2008
  • være indstillet på at deltage i 2-3 af EFP’s andre Shooting Stars arrangementer i 2010 (f.eks. master classes eller deltage i EFP’s Touring Shooting Stars-program)
  • være indstillet på at samarbejde med EFP om presse arbejde, foto events med sponsorer og lignende.

Agenter, castere og andre fra den danske filmbranche er velkomne til at gøre DFI opmærksom på egnede kandidater inden den 21. september 2009. Henvendelse og eventuelt præsentationsmateriale kan sendes til DFI - att. Christian Juhl Lemche. Henvendelse kan også ske på mail christianjl@dfi.dk

Siden 2008, hvor det for første gang var en international jury, der besluttede, hvem der skulle være Shooting Stars, har der været en dansk kandidat blandt de 10 udvalgte. I 2008 var det Stine Fischer Christensen og i år er det Cyron Melville.

Relevante links: