Ny ansøgningsfrist - Distribution selective

Hvis du ønsker at søge om støtte eller bare gerne vil vide mere om programmet og det pågældende call, er du meget velkommen til at kontakte Creative Europe Desk Danmark på Det Danske Filminstitut.

MEDIA CALL EACEA/23/2014. Europæiske filmdistributører kan søge om støtte til at distribuere nyere, ikke nationale, europæiske biograffilm fra de lande, der er tilsluttet Media-delprogrammet under Creative Europe.

Ansøgningsfristen er 4. december 2014 kl.12:00
Ansøgningsskemaer og Guidelines 


Ansøgningsprocedure?

Med Creative Europe programmet skal alle ansøgere registrere sig i den nye Participant Portal, og modtager en PIC-kode (Participant Indentification Code) som man skal bruge til den elektroniske ansøgning. I portalen lagers oplysningerne om selskabet, men profilen kan opdateres løbende. Man kan dermed bruge samme profil, næste gang man ansøger.

Ansøgere skal udfylde en E-form på enten engelsk eller fransk. Ansøgningen skal være afsendt senest kl.12:00 (belgisk tid) på ansøgningsdagen, og vi anbefaler at have alt materiale og tekst forberedt, så E-formen kan udfyldes samlet.


Specifikke krav til ordningen for Distribution Selective Scheme:

Denne ordning støtter kampagner med henblik på distribution af europæiske film uden for produktionslandet, der indgår i en støtteberettiget gruppering på mindst 7 distributører.

Grupperingerne vil blive inddelt efter to kategorier:
1. 'Small film category': film med produktionsbudget under 3 millioner eur
2. 'Medium film category': film med produktionsbudget på eller over 3 millioner eur (DE, ES, FR, IT og UK maks. 10 millioner eur)

- Man kan søge om støtte til nyere fiktions-, animations- eller dokumentarfilm af over 60 minutters varighed fra et andet land end distributionslandet
- Filmens copyright skal tidligst være fra 2012
- Film fra DE, ES, FR, IT og UK må maksimalt have produktionsbudget på 10 millioner eur
- Filmen skal primært være produceret af professionelle fra europæiske lande, der er omfattet af Media-delprogrammet (se s. 7 i guidelines)

Læs mere om ordningen her