Shooting Stars på Berlin Film Festival 2013

Ti unge europæiske skuespillere bliver til december udvalgt af en international jury til at være Shooting Stars på næste års Berlin International Film Festival. Agenter, castere og andre fra den danske filmbranche er velkomne til at gøre DFI opmærksom på egnede kandidater.

De 34 medlemslande, der udgør European Film Promotion, har hver mulighed for at indstille én kandidat. DFI udvælger den danske kandidat, som derefter indgår blandt de europæiske skuespillere, som en international jury til december vælger de ti Shooting Stars fra.

Kandidaten skal:

  • have etableret en succesrig professionel karriere i hjemlandet
  • tale engelsk på højt niveau
  • højst være 32 år
  • have spillet en stor rolle i en film, der har haft premiere efter den 26. september 2011
  • være indstillet på at samarbejde med EFP om pressearbejde, fotoevents med sponsorer og lignende
  • kunne være til stede i Berlin fra 8. – 12. februar, 2013

Agenter, castere og andre fra den danske filmbranche kan gøre DFI opmærksom på egnede kandidater inden den 19. september 2012.

Forslag og eventuelt præsentationsmateriale kan sendes til DFI – att. Christian Juhl Lemche. Henvendelse kan også ske på christianjl@dfi.dk

Shooting Stars-begivenheden bliver arrangeret af European Film Promotion.

Berlin International Film Festival bliver i 2013 afholdt fra den 7. – 17. februar.

www.berlinale.de