Mød Hanne-Vibeke Holst, Ritt Bjerregaard og Anna Thygesen til film og paneldebat



"Hvorfor har mænd magten?", spørger Hanne-Vibeke
Holst. Et tilsyneladende simpelt spørgsmål, der i virkeligheden viser sig
at være både kompliceret og kontroversielt. Undersøgelser viser, at 88 %
af den danske elite udgøres af mænd. I en åben sportsvogn rejser
Hanne-Vibeke Holst rundt i Danmark og konfronterer børn, søstre,
historikere, muslimer, politikere og forskere med spørgsmålet: Hvorfor har
mænd magten? Hver gang fører spørgsmålet til voldsomme
reaktioner.
Filmen er blevet til i
forbindelse med DR og Det Danske Filminstituts store dokumentarserie -
Magtens billeder. Hanne-Vibeke Holst vil introducere sin film, og efter
filmen vil hun deltage i et debatpanel sammen med Ritt Bjerregaard og Anna
Thygesen, hvor de hver især vil give deres bud på: "hvorfor mænd har
magten".
Arrangementet er forbeholdt Cinematekets- og Politiken
Plus' medlemmer og foregår søndag den 7. marts kl. 11:00 i Bio Carl.
Billetprisen er 40,- kr. og er inklusiv kaffe og te, der serveres fra
kl.10:30. Billetter kan købes i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55,
tel. 3374 3412.