Instruktør Paul Cronin introducerer 'Film as a Subversive Art: Amos Vogel and Cinema 16' I Cinemateket



5.1.2005
Lørdag den 8. januar kl.
19:00 introducerer instruktør Paul Cronin sin film 'Film as a Subversive
Art: Amos Vogel and Cinema 16' (2003) i Cinemateket - en fascinerende
dokumentarisk fortælling om den legendariske ciné-club, der i
efterkrigstiden havde 6000 entusiastiske New York'ere på
medlemslisten.
Den østrigske emigrant
Amos Vogel åbnede filmklubben Cinema 16. I de følgende 16 år kunne New
York'erne hér se film, som ellers var umulige at komme til: film af nye
talenter, klassikere, censurerede eksperimentalfilm og prisbelønnede
dokumentarfilm. Alt det, som ellers bukkede under for konservativ
klapjagt. Alt det som ikke kom fra filmindustrien Hollywood.
Cinema 16 var et
tidligt, men også forbilledligt cinematek. En frontløber inden for vores
egen verden. Med serien "Cinema 16" hylder vi i januar den hæderkronede
filmklub og viser værker af Cassavetes, Oshima, Polanski, Rivette og andre
store instruktører, som havde amerikansk debut i netop Cinema
16.
Læs mere om Cinema 16 på
http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/cinemateket/nochild.asp?pid=50&id=2
Billetter kan bestilles
i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 33 74 34
12.