Dansens Dag - Cinemateket danser igen


Den 29. april bliver dansen fejret i hele verden. Cinemateket præsenterer i den anledning en række nye kunstneriske dansefilm. I år med nordisk fokus og danseproduktioner fra Færøerne, Sverige og Danmark.

Flere af koreograferne og instruktørerne vil være til stede ved arrangementet og give deres produktioner et ord med på vejen.

Kroppe i bevægelse
'Memotekid' udspiller sig på et vindblæst færøsk fjeld og ledsages af nykomponeret musik af Jens L. Thomsen.Fra Sverige kommer 'Weightless', der handler om menneskekroppens bevægelser i en verden, hvor tyngdeloven er ophævet.En hvid figur transformerer sig til nye karakterer i den danske produktion 'The Egg, the Monk and the Warrior'. På den alternative lydside høres sav og sågar spilledåse!Jacob Stage - ligeledes fra Danmark -har med 'Another Day With Dynion' været en tur i Wales, hvor han i samarbejde med Dynion Dance Company har skabt en energisk dansefilm med en flok meget forskellige knægte i hovedrollerne.Onsdag den 29. april kl.19.00: Nye nordiske dansefilm (2007-09) af R. Káradóttir, M. Mørkøre, L. Alenius Boserup, K. Astrup Schröder, E. Janunger, Jacob Stage.Her kan du læse mere om Dansens Dag i Cinemateket samt om de enkelte filmtitler.Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412. Online bestilling på cinemateket.dk.