'Jordskælv' - Eske Kath introducerer katastrofefilm


Lørdag den 24. november kl. 14.00 fortæller den danske kunstner Eske Kath om sine værker i Cinemateket, og i særdeleshed om sin inspiration fra katastrofefilmen. Herefter introducerer han 'Jordskælv' (Mark Robson, 1974), en film, som balancerer på kanten af camp og klassiker og som har en stor dedikeret fanskare med egen hjemmeside - earthquakemovie.com.I farvestrålende og visuelt fascinerende værker fremstiller Eske Kath naturen fra dens mere brutale kant. Tornadoer, tsunamier og vulkanudbrud truer i malerier og installationer med at opløse verden.Vi har som moderne mennesker vanskeligt ved fuldt ud at forstå naturkræfternes indvirkning på vores liv. Kath fremstiller derfor naturen som et fænomen, der rummer både skabende og ødelæggende kræfter, og hvis indflydelse på vores tilværelse fortsat fylder os med forundring og fascination.Læs mere om arrangementet "Eske Kath og jordskælv"Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.
MedlemstilbudSøndag den 25. november kl. 15.00 er der eksklusiv mulighed for Cinematekets medlemmer for at få en omvisning i Eske Kaths udstilling i Galerie Mikael Andersen, Bredgade 63, København K. Kunstneren vil give en introduktion til udstillingen, og der er begrænset adgang.
Tilmelding til Cinematekets billetkontor på tlf. 3374 3412.