Komponist Henning Christiansen introducerer 'Præsten i Vejlby' (1972)



Søndag den 19. august introducerer komponist Henning Christiansen 'Præsten i Vejlby', som han har lavet musik til. Christiansen har siden 1960'erne stået centralt i den moderne kompositionsmusik. Fra 4. august til 2. september kan hans værker opleves i Den Frie Udstillingsbygning i København.

I august viser Cinemateket alle tre filmatiseringer af Blichers 'Præsten i Vejlby'. Blichers klassiker kombinerer på virtuos vis dagbogsform med krimifortælling.
August Bloms version fra 1922 er stum og har ikke været vist i mange år. Vi kan nu præsentere den i en flot ny kopi. Filmen introduceres af Erik Harbo fra Blicher-selskabet lørdag d. 25. august kl. 16.30

George Schnéevoigts udgave fra 1931 er gået over i historiebøgerne som den første danske tonefilm af spillefilmslængde. Filmen introduceres af Erik Harbo fra Blicher-selskabet tirsdag den 28. august kl. 19.00

Og Claus Ørsteds 1972-version tilføjer et interessant lag til Blichers fortælling ved at inddrage de historiske sagsakter.

Billetter à 55 kr. (35 kr. for medlemmer af Cinemateket) kan bestilles i Cinematekets billetsalg, tlf. 3374 3412.
Læs mere om 1972-udgaven af 'Præsten i Vejlby' www.dfi.dk/cinemateket/Program/Filmbeskrivelse.htm?id=v1005306Læs mere om august måneds Blicher-triptykon www.dfi.dk/cinemateket/Program/Seriebeskrivelse.htm?id=2800.