Oplev Winterbottoms tv-drama 'Family' i Cinemateket


Cinemateket præsenterer i april en Michael
Winterbottom retrospektiv, der indeholder samtlige af den engelske
instruktørs film. På opfordring af Michael Winterbottom selv har vi i
serien inkluderet hans tv-drama 'Family' fra 1994, der i fire dele på hver
50 min. bekriver et medlem af en fattig Dublin-familie. Serien blev
Michael Winterbottoms første større succes i England som instruktør.
Dramaets hverdagsrealisme bærer traditionen videre fra Ken Loach og Mike
Leigh og gør serien til et stærkt filmisk vidnesbyrd.
Som et særligt tilbud
til Cinematekets brugere viser vi de fire afsnit samlet ved to
arrangementer til en rabatpris på kun 40 kr., hvori oven i købet er
inkluderet kaffe og kage i pausen.
Tv-dramaet
vil blive vist utekstet på følgende to datoer : lørdag den
10/4 kl. 14.00 samt torsdag den 22/4 kl. 16.30 Billetter à
kr. 40 kan bestilles på tlf. 3374 3412 eller i Billetsalget, Gothersgade
55 (mandag lukket).