Forpremiere på "En Soap" med introduktion af Pernille Fischer Christensen


Tirsdag d. 4. april kl. 19.15 er der forpremiere på "En Soap", som vandt Sølvbjørnen ved årets Berlin Filmfestival i februar. Der er også mulighed for at møde instruktøren Pernille Fischer Christensen, når hun besøger Cinemateket og introducerer sin film. "En Soap" er Pernille Fischer Christensens debutspillefilm og samtidig den første spillefilm, der er født ud af Det Danske Filminstituts nye støtteordning, Talentudvikling.Se Pernille Fischer Christensens favoritfilmI anledning af danmarkspremieren på Pernille Fischer Christensens "En Soap" har Cinemateket bedt den unge instruktør vælge en række af sine yndlings- og inspirationsfilm. Serien løber igennem hele april måned, og der er mulighed for at se mange klassiske perler fra helt store instruktører - lige fra Tarkovskij, Bergman, Douglas Sirk og Hitchcock til Terrence Malick, Woody Allen og Kenneth Loach.
Læs mere om forpremieren på "En Soap": http://www.dfi.dk/cinemateket/Program/Seriebeskrivelse.htm?id=1967Læs mere om serien med Pernille Fischer Christensens favoritfilm: http://www.dfi.dk/cinemateket/Program/Seriebeskrivelse.htm?id=1854Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.