Det selviscenesatte menneske


Torsdag den 12. april præsenterer Cinemateket i samarbejde med Studentermenigheden to film, som under overskriften "Det selviscenesatte menneske" kaster lys over nogle af de tyranniske træk i nutidens evalueringskultur, hvor det enkelte menneske har fået sig selv som emne.

Danny Kaye & Jim CarreyDen humoristiske Danny Kaye-klassiker 'Alle tiders helt' (1947) - en parodi på nogle af de lykkebilleder, vi hver især kan finde på at dagdrømme om - er blevet blodig alvor: vi skal alle danne os visioner af vores fremtid og være helte i vores eget univers: "Gør det, du er bedst til!"Peter Weirs 'The Truman Show' (1998) - med Jim Carrey i en af sine allerbedste roller - handler om et menneske, hvis liv helt igennem er bestemt af, at der bliver set på ham på tv-skærmen. Også selvom han ikke er klar over det. Ud over at være stor kunst er filmen en raffineret kommentar til det nye menneskebillede: Man skal ikke blot kende sig selv, men vise sig frem, i realiteten optræde som om man altid var "på" - på skærmen.

Begge film introduceres af Jørgen I. Jensen, forfatter til bogen "Jeg-automaten - Teologisk kritik af et menneskebillede"

'Alle tiders helt' kl. 17.30'The Truman Show' kl. 20.15