Ny film af Lukas Moodysson - forpremiere for medlemmer

Kom til snigpremiere på Lukas Moodyssons nye ambitiøse film 'Mammut' søndag den 3. maj kl. 16.00. Et højspændt drama om menneskehedens tilstand anno 2009.

Ligesom i Alejandro González Iñárritus formfuldendte 'Babel' (2006) følger vi en række personer hvis liv og skæbne er forbundne, men som ikke kan finde hinanden: Den succesfulde it-idéudvikler, hans stressede kone, det forsømte barn og deres filippinske hushjælp - og vi erfarer bl.a. hvor ligegyldig en 3.000-dollars-fyldepen af mammut-elfenben er, når hele kloden græder.Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412. Online bestilling på cinemateket.dk.