Trold kan tæmmes - Elizabeth Taylor hyldes

Cinemateket hylder den nyligt afdøde filmdiva Elizabeth Taylor ved at præsentere hende i pragtrollen som Katarina i 'Trold kan tæmmes'

Elizabeth Taylor var den ultimative filmstjerne. Hun levede i rampelyset hele sit liv, hvad enten det satte spotlight på hendes skønhed, skuespilkunst eller de utallige skandaler, der fulgte i kølvandet på hendes kaotiske privatliv. Vi hylder den udødelige filmdiva ved at præsentere hende i pragtrollen som Katarina i Shakespeare-filmatiseringen 'Trold kan tæmmes' (1967) den 8. og 21. april.

Taylor spiller over for Richard Burton i den klassiske komedie. Begge brillerer i deres hovedroller - råber og skriger og slår på tæven, så det er en fornøjelse.

Medlemmer af Cinemateklet kan tage en gæst gratis med til forestillingerne henholdsvis fredag den 8. april kl. 20.00 og torsdag den 21. april kl. 20.00.