Hvilke arrangementer under festivalen skal publikum i særlig grad glæde sig til? (både film og særarrangementer)
- Jeg er meget beæret over, at Henning Carlsen, Benny Andersen og Povl Dissing alle dukker op til visningen af Carlsens undervurderede 70'er-perle, 'Da Svante Forsvandt'. Det bliver en ære at få lov til at byde så vigtig en kulturtrio velkommen under festivalens åbningsweekend. At Andersen og Dissing efter filmen desuden vil pryde søndagen med live-versioner af viserne om Svante, vil sandsynligvis ikke ligefrem gøre dagen mindre hyggelig, skulle man hilse og sige. Samtidig er jeg utrolig glad for, at Informations utrættelige filmskribent, Christian Monggaard, vil være the man in charge. Han interviewer de tre kunstnere inden visningen. Det kan der kun komme noget både hyggeligt og relevant ud af.
Er der en film som du personligt er særligt stolt over, at I har på programmet?
- Det vil i hvert fald gøre mig utrolig glad, hvis man kunne få folk til at få øjnene op for halvglemte og historisk tilsidesatte navne som Big Star, Death og countrysangeren Blaze Foley, der er repræsenteret med hver sin film på festivalen. Filmene har det til fælles, at de har fokus på henholdsvis det personlige og rørende samt det slemt oversete, og selvom de egentlig alle balancerer på et rækværk af tragedie, sprudler de samtidig af en lyst og drift efter liv og musikalitet. Det er store fortællinger med hjertet i fokus, og deres musikalske kroppe har ikke et eneste gram falskhed på sig. Det er saftigt og ægte, er det.
Der var desuden en bestemt film af ældre dato, som vi brugte ret mange kræfter på forsøgsvis at hive i land. Det viste sig dog som noget nær en umulighed at få clearet rettighederne til den og den kom ikke med i sidste ende. Jeg er meget begejstret for det program, vi har fået stykket sammen, men denne særlige film ville have givet programmet lige dét ekstra og ville sandsynligvis samtidig have givet mig en fornemmelse af stolthed. Forhåbentlig kan jeg næste år så også røbe hvilken film, der er tale om. 7-9-13.
Kan du beskrive festivalens primære målgruppe? (Er det Cinematekets faste publikum eller i højere grad fans af rockmusik, i forventer deltager i festivalen?)
- Det er ikke rigtig interessant for mig at dele publikum op i målgrupper og segmenter, hvorfor det ærligt talt ikke er noget, jeg har spekuleret over. Når det er sagt, må det samtidig siges, at det helt sikkert har været et mål for festivalen, at nå ud til så bredt et publikum som muligt. Det har været helt naturligt for os, at lave et program der snakker til musikinteresserede på tværs af genrer, uanset om man er til rock, pop, metal eller jazz.
Om det hovedsagligt er et musikinteresseret eller filminteresseret publikum, der kommer til visningerne, har jeg svært ved at forudse. Jeg mener, er de fleste ikke interesseret i begge dele? Personligt bruger jeg vel omtrent lige så meget tid i biografmørket, som jeg bruger tid med at gå til koncerter og lytte til musik derhjemme. Jeg tror, der er rigtig mange, der har det på samme måde. Jeg har selv en fortid som billetsælger og kontrollør i Cinemateket og har på den måde lært ret mange af biografens stamgæster ret godt at kende. Det er min fornemmelse, at de gæster, der igen og igen vender tilbage til Filmhuset for at fordybe sig i den filmkulturelle og -historiske vinkel, også er interesserede i kultur i det hele taget - også i populærmusik.
Musik er en livsstil for rigtig mange og drømmescenariet er vel, at Musikfilm Festivalen kan bidrage til livsstilen med både good times og musikhistorisk relevans.
Hvordan vil du beskrive programmet som helhed? Hvilke musikgenrer er repræsenteret?
- Som nævnt har det været hensigten at sigte bredt og have fokus på flere musikalske genrer. Det er vi kommet okay omkring med henholdsvis country, prototypisk-70'er-punk, pop, soul, klassisk, jazz, metal, feministisk-90'er-punk, singer-song-writer og hip hop repræsenteret. Retrospektivt kunne jeg da godt tænke mig, at programmet ikke have så restriktivt et fokus på den vestlige musik, men at der ligeledes var blevet plads til også nogle titler om eksempelvis den afrikanske eller den østeuropæiske musikscene og -tradition. Igen må jeg trække rookie-kortet og sige, at jeg lærer, as I go along. Der er eksempelvis en ny film om Fela Kuti, som skulle være fantastisk og hvis fantastiske funky afrobeats helt sikkert ville have pyntet programmet. Sådan er der vel så meget.
Kan publikum forvente traditionelle banddokumentarer optaget i en tour-bus eller kan man støde på utraditionelle former for musikdokumentarfilm?
- Vi har forsøgt at blande kortene, så at sige. På samme måde som det har været festivalens idé at prioritere forskellige musikgenrer, har vi ligeledes forsøgt at komme forbi flere filmiske udtryk. Altså, såvel filmisk som musikalsk diversitet. I år viser vi næsten udelukkende koncert- og dokumentarfilm (de to undtagelser er hybridfilm, førnævnte 'Da Svante Forsvandt' af Henning Carlsen samt 'Baby Snakes' af og med Frank Zappa), men det betyder nu ikke, at der i festivalårene fremover ikke vil figurere også fiktionsfilm på programmet. Det vil der helt sikkert komme til.
Størstedelen af de dokumentartitler, vi viser i år, benytter sig af et mere eller mindre klassisk narrativ, som publikum formentlig vil være bekendt med. Samtidig er det dog festivalens ønske samtidig at lave plads til et andet udtryk, hvorfor der også er blevet programsat såvel små som store skævheder. Her inkluderer vi blandt andet hip hop-filmen, 'Beat This!', Tom Waits-filmen 'Big Time' samt 'Pink Floyd: Live at Pompeii'.
I programmet kan man læse, at I viser ”dette års Searching for Sugar Man-historie”. Hvordan skal det opfattes?
- Filmen hedder noget så genialt som 'A Band Called Death' og selvom titlen måske synes at være selveste antitesen til 'Sugar Man', er der lige så meget overraskelsesfaktor og folkelig appel i denne film om et af musikhistoriens oversete vidundere. Pt. lægger både filmen og bandet Amerika ned og det er kun et spørgsmål om tid, inden den sunde Death-virus rammer Europa. En opløftende perle med et absolut suverænt lydspor.
Her til sidst kan du måske løfte sløret for en programnyhed?
- Af rettighedsmæssige årsager blev vi tidligere på ugen desværre nødt til at aflyse vores visning af 'The Rolling Stones: Sweet Summer Sun - Live in Hyde Park'. Det var vi selvfølgelig kede af, men vi var samtidig direkte lykkelige for i stedet at kunne byde på en visning af Hendrix' legendariske koncert fra Woodstock som erstatning. Publikum har i øvrigt taget rigtig godt imod Hendrix (and why shouldn't they, fristes man til at sige!) som visningen har solgt virkelig godt på få dage. Hendrix og Woodstock på festivalens åbningsdag er nu heller ikke den værste lappeløsning.
Tid: ’Muskfilm Festivalen’: Lørdag 1. Marts-Søndag 9. Marts.
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online eller på tlf. 33 74 34 12