Charlotte Rampling ved godt, at hun kan være intimiderende. Gennem en lang, broget karriere har hun været sexet, outreret, dødsforagtende. Selv beskriver hun det som selvbeskyttelse. Men faktum er, at Ramplings udforskning af sit eget repertoire bliver ved med at overraske. Både i succes-samarbejdet med fransk films wunderkind François Ozon i bl.a.'Under sandet' og 'Swimming Pool', i udgivelsen af hendes første cd i 2002, og i hendes debut på teatret i Paris i en alder af 58.
Torsdag den 29. oktober kan du komme tæt på den modne og meget europæiske diva (Rampling fylder 70 år til februar) gennem en introduktion, et nyligt interview og selvfølgelig film.
Samlet billetpris inkl. cocktail og tapasmenu: 210 kr. NB: Billetafhentning senest i aften, 22. oktober.
COCKTAIL: 'Love Tug' (Passoa med appelsinjuice)
FRANSK LANDMENU: Vichyssoise (kartoffel & porre suppe), syltet perlehønesalat med sultan-rosiner, gulerødder med urtecreme og maltjord.
DESSERT: Chokolade mousse med hindbær
DIVAMØDE: DR’s Lene Johansen og Karen Widding introducerer deres portrætfilm ‘Europæiske divaer – Charlotte Rampling (28 min.).
FILM: 'Swimming Pool' / François Ozon, 1972 / da. tekst.
Tid: 29. oktober kl. 17.00
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.
Billetbestilling: Cinemateket.dk og Tlf. +45 3374 3400