Zombier har hærget filmens verden, lige siden George A. Romeros nytænkning af figuren i den banebrydende 'Night of the Living Dead' (1968). Zombiefilm kendetegnes ofte af gravalvorlig - omend udpenslet - symbolik, men selvom mange instruktører også har anerkendt zombie-fænomenets komiske potentiale, har få ramt plet som Ruben Fleischers løsslupne og befriende uhøjtidelige 'Zombieland' fra 2009.
Varmt-humoristisk univers
Jyllands-Postens anmelder Frederikke Lett gav ’Zombieland’ fem henrykte stjerner: ”Den aldeles talentfulde debuterende instruktør Ruben Fleischer formår som en anden rutineret dealer at blande (genre)kortene så elegant, at alene dét er en fryd at se på. Uden nogensinde at miste fokus i et varmt-humoristisk univers (gedigne grin, men vitterligt ingen uhygge) og godt hjulpet på vej af vanvittig veloplagte skuespilpræstationer ender man med at forlade biografen brugt på den gode måde, som var man blevet rystet igennem af en velfungerende lattermaskine.” I Ekstra Bladet godtede Henrik Queitsch sig over ”halvanden times fuldstændig uforpligtende underholdning. Som faktisk er underholdende. Det er bestemt ikke hverdagskost.”
USA på vrangen
Filmen åbner med en forvrænget udgave af den amerikanske nationalsang, mens Jesse Eisenbergs nørdede fortæller meddeler os, at en apokalyptisk virus har omdannet 99.9% af USA's befolkning til levende døde. Selv har han kun undgået infektion, fordi han fra tiden før udbruddet havde en veludviklet evne til at sky andre mennesker som pesten på grund af sine talrige neuroser og fobier. Nu, hvor alle omkring ham er forvandlet til frådende sultne søvngængere, savner han imidlertid selskab og slår derfor følge på landevejen med sin diametrale modsætning i skikkelse af Woody Harrelsons uberegnelige cowboy Tallahassee.
Bill Murray tager kegler som sig selv
Det umage makkerpar bliver til et firkløver, da et søskendepar slutter sig til, og sammen sætter de kursen mod den amerikanske vestkyst i håb om at finde andre overlevende. 'Zombieland' er båret af kvik dialog og rap afvikling og er fuld af snedige popkulturelle referencer. Det er en af den slags film, hvor det tydeligt fremgår, hvor sjovt de medvirkende har haft det under optagelserne. Heldigvis kommer det også publikum til gode: Eisenbergs kejtede charme står godt til både Woody Harrelsons herlige desperado og Emma Stones sødmefulde bad girl. Filmens store clou er og bliver dog Bill Murray, der dukker op i en ubetaleligt morsom rolle – som sig selv. Tallahassee viser sig at være en næsegrus beundrer af komikeren, hvilket afføder følgende udveksling med den yngste af pigerne: - "Hvem er Bill Murray?" – "Jeg har aldrig slået et barn før, men det er det samme som at spørge, hvem Gandhi er!" – "Hvem er Gandhi?"
Tid: Tirsdag den 16. oktober kl. 19:15
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online og på tlf. 3374 3412