Program for Copenhagen Film Festival


Pressemeddelelse29.07.2003
Copenhagen International
Film Festival har offentliggjort det fulde program for festivalen, som
afholdes 13.-20. august. Programmet og beskrivelser af festivalens 145
film kan ses på www.copenhagenfilmfestival.com.
Festivalen åbner den 13.
august i Imperial Bio med visning af Jannik Johansens "Rembrandt" for et
inviteret publikum. "Rembrandt" beretter om fire uheldige tyve, der
pludselig står med et af verdens dyreste Rembrandt-malerier mellem
hænderne. Filmen, der er inspireret af Danmarks største, men også mest
amatøragtige kunstrøveri, fra Nivaagaard i 1999, er produceret af Fine
& Mellow Productions.
I festivalens
konkurrenceprogram deltager 14 europæiske film fra England, Norge,
Spanien, Ungarn, Frankrig, Holland, Italien, Irland og Danmark. Filmene,
der bedømmes af en international jury med filminstruktør Theó Angelópoulos
som jurypræsident, konkurrerer om prisen the Golden Swan, som gives til
bedste film, bedste instruktør, bedste kvindelige skuespiller, bedste
mandlige skuespiller, bedste manuskript og bedste fotografering.

I konkurrencen deltager
tre danske film: Jesper W. Nielsens "Manden bag Døren" (Angel Production),
Anders Gustafssons "Bagland" (Nimbus Film) og Torben Skjødt Jensens
"Afgrunden" (Point of No Return og DR TV-Drama). De tre film og flere
andre har verdenspremiere på festivalen.
Ud over konkurrencen
byder festivalen på serierne: Nordic View, Focus on Europe, Zoom in
France, Zoom in Germany, Zoom in Italy, Zoom in Spain, Zoom in New
Neighbours, Hollywood Nights, The Other America, Orient Express, African
Explosion, War Zones, Secrets of the Great Masters, Film on Film og
Tribute to Gabriel Axel.
I Publikumscentrum i
Dagbladet Politikens foredragssal, Vestergade 28, vil der fra kl. 10-21
være daglige aktiviteter. På Scandic Hotel etableres Festivalcentrum for
alle akkrediterede deltagere og pressen.
Billetforsalget starter
fredag den 1. august i festivalens ni deltagende biografer: Imperial Bio,
Palads Teatret, Palladium, Dagmar Teatret, Grand Teatret, Cinemaxx
Fisketorvet, Empire Bio, Gloria og Cinemateket. Billetprisen er 65 kr. pr.
billet medmindre andet angives. Rabatkort koster 325 kr. og giver adgang
til seks film for fem films pris.
www.copenhagenfilmfestival.com
For yderligere
oplysninger, kontakt:
Copenhagen International
Film FestivalAnita Frank Goth, 3345 4735, anita@copenhagenfilmfestival.dk
Det Danske
FilminstitutLars Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk