"Alle bullshit lagene bliver skrællet af"
Mette Carla T. Albrechtsen, flerkamerainstruktør. Afgang med "XY Anatomy of a Boy", hvor vi møder seks homoseksuelle drenge i omklædningsrummet og hører mere om deres romancer og om at miste sin mødom under en Disney-film.
– Hvorfor skulle du være flerkamerainstruktør?
"Egentlig er min baggrund reklameverdenen. Jeg gik på Grafisk Højskole, og det var meningen, at jeg skulle være art director, men jeg var gået lidt død i det. Og jeg har nok altid haft en drøm om at lave film uden helt at ville indrømme det. Så jeg var med i Videomaraton og begyndte at læse lidt om Filmskolen og om flerkamerainstruktøruddannelsen. Det var en ret kringlet tekst, men der var alligevel noget, der appellerede til mig. Det med at det var mig som instruktør, der skabte rammerne og inviterede folk ind i vores rum – det lød spændende."
– Hvad er det vigtigste, du har lært på Filmskolen?
"Det fornemmeste, jeg har lært, er lærernes mission om, at man i løbet af sin tid på skolen skal finde sit eget sprog. Man får skrællet alle mulige bullshit lag af og finder ind til sin kerne.
Jeg har fundet ud af, at mit sprog handler meget om køn, om mennesker, og så er jeg meget optaget af det æstetiske og af billedkonstruktion. Nok et levn fra min tid som grafiker."
– Hvad drømmer du om at udrette i din karriere?
"Jeg synes ikke, at filmmediet er blevet udviklet nok endnu, og jeg kan mærke, at jeg bevæger mig tættere og tættere på kunstens verden. Jeg vil gerne lave film, der ligger et sted mellem film, dokumentar og kunst. Så er det sådan set ligegyldigt, om de bliver vist i en biograf eller på et museum."
Foto fra filmen "København"
"Den største potens, historien kan trække"
Mikael K. Ebbesen, klipper. Afgang med Andreas M. Dalsgaards "København", der handler om krigsfotografen Janus, der vender hjem til Danmark for at åbne en udstilling. Hjemkomsten tager en ny drejning, da han opsøger den kvinde, han forlod for fem år siden.
– Hvorfor skulle du være klipper?
"Det er der, man samler en film. Der, hvor det hele går op i en højere enhed. Som klipper har du ikke al besværet. Du skal ikke forholde dig til regnvejr, skuespillere, der brokker sig, eller penge, der skal skaffes. Du skal bare være kreativ."
– Hvad er det vigtigste, du har lært på Filmskolen?
"Jeg har lært, hvem jeg skal lytte til. Alle kan se en film og sige, hvad de synes, men nogen er bedre end andre til at sige noget, man kan bruge. De ved præcis, hvordan publikum vil opfatte klipningen. Der er lige så mange elever som lærere blandt dem, som jeg lytter til i dag."
– Hvad drømmer du om at udrette i din karriere?
"Jeg vil lave noget, der rører folk. Det behøver ikke at være specielt flot, men det skal vække nogle følelser. Som klipper er ens opgave at støtte op om historien og få den til at svinge så godt som muligt. Historien skal have den største potens, den kan trække. Man kan have nok så mange ambitioner, men hvis det hele ikke går op i en højere enhed, falder det hele til jorden."
Foto fra filmen "Den fremmede"
"Ikke bare min mening, der tæller"
Nuka Wølk Mathiassen, filminstruktør. Afgang med "Den fremmede" om Daniel, som nødtvunget vender tilbage til familiens gård for at hjælpe til, da far ligger for døden.
– Hvorfor skulle du være filminstruktør?
"Da jeg var barn, tegnede jeg hele tiden, så egentlig var min drøm at lave tegnefilm. Så jeg sendte en ansøgning ind til Disney. Men det tog mig tre måneder at lave den, og der fandt jeg ud af, at det nok ikke var det, jeg skulle alligevel. Jeg fik simpelthen spat af at sidde alene og tegne i så lang tid.
Så jeg kastede mig over almindelig film i stedet. Allerede i slutningen af mine teenageår var jeg begyndt at arbejde lidt med et kamera, og nu gik jeg så i gang med at lave film med mine brødre i Fredericia, når jeg havde fri fra mit arbejde på postkontoret.
Der gik jeg så rundt i nogle år og var lidt arrogant. Jeg mente ikke, at jeg havde brug for Filmskolen – jeg ville bare blive ved med at lave film ved siden af arbejdet. Men efterhånden kunne jeg godt se, at jeg havde brug for at lære noget mere.
Det var min mor, der skubbede på. "Det kan jo ikke skade at prøve", sagde hun. Jeg var simpelthen så chokeret, da jeg kom ind. Jeg gik rundt i et halvt år og var overbevist om, at de snart ville smide mig ud, fordi det var en fejl, at jeg var kommet ind."
– Hvad er det vigtigste, du har lært på Filmskolen?
"At arbejde sammen med et professionelt filmhold og nogle professionelle skuespillere. Inden Filmskolen lavede jeg alting selv, så det var meget voldsomt at prøve i starten. Jeg skulle vænne mig til, at det ikke bare var min mening, der talte. Nu har jeg opdaget, hvor fantastisk det er at arbejde sammen med en masse kreative mennesker, der hver især har lige så mange input som mig."
– Hvad drømmer du om at udrette i din karriere?
"Min drøm har altid været at lave en stor film i Amerika. Jeg er en rigtig genrenørd. Min favoritinstruktør er Steven Spielberg, og jeg er en sucker for de der genrefilm. Hvis det skulle lykkes at lave en stor, amerikansk blockbuster, ville jeg gerne have Robert Downey Jr på rollelisten. Han har en gnist, der sætter ild til alt."
Foto fra filmen "Anna"
"Jeg har fundet min hæse stemme"
Caroline Schlüter, producer. Afgang med Rúnar Rúnarssons "Anna" om en 12-årig pige, som står ved en skillevej. Verden i den lille fiskerby, hvor hun bor, er ved at ændre sig. Og det er hun også.
– Hvorfor skulle du være producer?
"Jeg blev først og fremmest producer, fordi jeg er en filmnørd! Og hvad kan så være bedre end at være med til at skabe filmene selv? Som producer er man så heldig at være inde over hele filmens liv, fra udvikling til festivaldistribution og videre endnu. Det er et alsidigt job, og det elsker jeg!"
– Hvad er det vigtigste, du har lært på Filmskolen?
"På Filmskolen har jeg fundet min – nu efterhånden hæse – stemme. Skolen har givet mig selvtillid og en tro på mit arbejde som producer. Og så har jeg lært at se, lytte til og opleve film på en helt ny måde!"
– Hvad drømmer du om at udrette i din karriere?
"Jeg drømmer om det gode liv. Om at lave film med gode og inspirerende mennesker. Og om at lave film, som kan få folk til at græde, le og blive forelskede!"
Foto fra filmen "Book of Miri"
"Verden står åben"
Katrine Philip, dokumentarfilminstruktør. Afgang med "Book of Miri" om bibliotekaren Miri, der bor i en forstad til Linköping og bruger sin fritid på at tage billeder af sig selv og skrive om sine tanker til sin blog på internettet.
– Hvorfor skulle du være dokumentarfilminstruktør?
"Under min forrige uddannelse i scenografi-afdelingen på Designskolen lavede jeg en kortfilm på Filmværkstedet. Jeg havde lyst til at fyre den helt af på det visuelle. Eksperimentere med alt hvad jeg havde lært på scenografi. Den skulle skydes på film, filmes under vandet, alt scenografi skulle bygges i studie, det skulle regne på settet, og der skulle laves animation i efterarbejdet – stort apparat til en bare 8 minutter lang film.
På en eller anden måde fandt jeg ud af, at jeg meget hellere ville lave film med et intimt lille hold og nære relationer. Jeg havde egentlig ikke lyst til at konstruere så meget, men begyndte i stedet at interessere mig mere og mere for virkeligheden.
Jeg lavede endnu en film på Filmværkstedet – en dokumentarfilm om en af mine tætte venner. Så søgte jeg ind på dokumentarafdelingen på Filmskolen. I dag kan jeg mærke, hvor vigtig min tid på Designskolen har været for mig. Det er vigtigt for mig at inddrage det visuelle, filmiske aspekt i dokumentarfilmen. Det handler ikke om store set-ups, lamper og et kæmpe hold. Det handler om blikket og om, at man får det bedste ud af de fantastiske muligheder, virkeligheden rummer."
– Hvad er det vigtigste, du har lært på skolen?
"Jeg har lært at tro på min intuition. At arbejde sammen med mange andre kreative mennesker og tro på, at de hver især har nogle kompetencer, der positivt kan bidrage til, at filmen løfter sig til et højere niveau.
Filmskolen har udfordret mig på rigtig mange områder. Det har været svært, sjovt, tosset, sørgeligt og helt unikt. Dokumentarfilmen er levende. Den er i bevægelse og kan ikke altid kontrolleres. Det er godt. Jeg jager øjeblikket – der, hvor mennesket er sårbart og ærligt. En film har sit eget liv, og hvis man lytter til den, får man mange ting foræret."
– Hvad drømmer du om at udrette i din karriere?
"Jeg vil gerne fortsætte mit arbejde. Fortsætte med at prøve nye ting af, eksperimentere og undersøge. Jeg glæder mig til at videreudvikle mit filmiske blik. Arbejde med det visuelle aspekt i dokumentarfilm – for selvfølgelig kan man lave stærke historier og samtidig arbejde visuelt.
Jeg vil gerne både lave film i Danmark men også ude i verden. Jeg har mange idéer som bare venter på at blive realiseret. Tænk engang: Verden står åben – gør den ikke?"