Hollywood er lykkelig for Henrik Ruben Genz

Billede til artiklen Hollywood er lykkelig for Henrik Ruben Genz
Danske biografgængere må væbne sig med tålmodighed i endnu tre uger, men Henrik Ruben Genz' "Frygtelig lykkelig" begejstrer allerede i udlandet. Senest er en amerikansk genindspilning sat i værk.

Stemningen omkring det sønderjyske drama "Frygtelig lykkelig" er mildest talt positiv. Først havde den internationale fagpresse superlativerne fremme, og i juli måned vandt Henrik Ruben Genz' film om politimanden Roberts møde med livet i provinsen førsteprisen på den internationale filmfestival i Karlovy Vary.

Efter et allerede hektisk liv på festivaler er filmen blevet udset som lovende materiale for en amerikansk genindspilning. Det er producer Matthew Stillman fra selskabet Stillking, som stod bag film som " "Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet" og "Casino Royale", der nu skal samarbejde med Henrik Ruben Genz og producent Thomas Gammeltoft om at udvikle filmen til det amerikanske marked.

"Frygtelig lykkelig" har dansk biografpremiere 24. oktober, og produktionen af den amerikanske version ventes indledt indenfor de kommende 16 måneder.

[Foto: Karin Alsbirk]

Nyhed fra DFI: Stor succes til "Frygtelig lykkelig" (14.07.2008)