CPH:DOX verdenspremiere på portræt af Dan Turèll

Så kort og mærkeligt livet er

CPH:DOX holder åbningsgalla på Statens Museum for Kunst torsdag aften den 6. november med verdenspremiere på Anders Østergaards portræt af Dan Turèll, "Så kort og mærkeligt livet er".

Anders Østergaard sætter billeder og musik til Turèlls egne ord, og filmen følger Onkel Danny gennem alle livets faser.

Åbningsfesten byder også på Producentforeningens uddeling af GuldDok-priserne for årets bedste dokumentarfilm.

"Så kort og mærkeligt livet er" deltager i festivalens danske konkurrenceprogram. Den er støttet af Det Danske Filminstitut ligesom Anders Østergaards anden store film "Burma VJ", der er udtaget til festivalens internationale hovedkonkurrence, Dox Award.

Deltag på enestående Tour de Turéll
"Så kort og mærkeligt livet er" vises også i Grand Teatretden 9. november og i Empire Bio den 13. nov. Den sidste visning indgår i et enestående festival-arrangement med bus rundt i Onkel Dannys eget København, på en "Tour de Turéll".

Undervejs besøger man stamstedet, gaderne, helten og nattevandrerne, som Dan Turèll beskrev, får besøg af hans venner Jakob Ludvigsen og Kenn André Stilling, mens Jokeren sammen med Sølvstjernerne hylder den gamle mester. Efter filmvisningen i Empire sætter bussen igen kurs mod Onkel Dannys Plads og DOX:CLUB, hvor der blændes op for DR's unikke arkivmateriale om Dan Turèll, og Master Fatman & David Birch vender udvalgte plader fra Dan Turèlls pladesamling.

"Så kort og mærkeligt livet er"
CPH:DOX om filmen

Press room

Tour de Turèll: læs her

"Burma VJ"
DFI factsheet