Film og julegaver

Billede til artiklen Film og julegaver
Julen er endnu en gang blevet skudt i gang med glögg, gran og juleindkøb. Især fremskaffelsen af "de helt rigtige" julegaver giver hvert år adskillige folk grå hår i hovedet. Hvis nogle af dine kære holder af film, kan Det Danske Filminstitut måske hjælpe med et par gaveidéer.

Medlemskab til Cinemateket
I Cinemateket, Gothersgade 55, kan du for 250 kr. købe et gavekort til et medlemskab for 2009. Som medlem kan man købe billetter til reduceret pris til Cinematekets mere end 1000 forskellige film. Medlemskabet giver desuden adgang til en række særarrangementer i løbet af året. Som medlem får man hver måned tilsendt det trykte program. Prisen er kun 125 kr., hvis medlemskabet er til en studerende ved en videregående uddannelse eller til en, som er fyldt 65. For 300 kr. kan man give et medlemskab til to i samme husstand. Det er også muligt at købe gavekort i Cinemateket.

Filmbøger
I Cinematekets Film- & Boghandel finder du et stort udvalg af filmbøger: både opslagsværker, billedværker og bøger for filmnørder. F.eks. 'Gyldendals danske filmguide', der indeholder beskrivelser og bedømmelser af alle danske spillefilm fra 1930 frem til i dag. Også 'Tarkovsky' kan anbefales. Bogen er en hyldest til den russiske instruktør og indeholder essays af førende internationale filmhistorikere og -kritikere. Film- & Boghandelen er placeret ved Cinematekets indgang på Vognmagergade 8B.

Dvd'er
Film- & Boghandelen har også et stort udbud af feinschmecker-dvd'er, dvd-samlinger og aktuelle filmudgivelser. F.eks. Jørgen Leth Collection 1-5, der indeholder instruktørens samlede værker. Tre julegaveegnede danske dokumentarfilm er netop kommet på gaden: fodboldfilmen "