Dansk dokumentarfilm med 10 internationale priser

10.
august 2005
Den danske film
"Prostitution bag sløret" vandt sin 10. internationale pris søndag den 7.
august, da den modtog Melbourne International Film Festival Award for Best
Documentary Short Film.
I "Prostitution bag
sløret" skildrer den svenske kvindelige instruktør, Nahid Persson, som
selv er født i Iran, to unge kvinders liv som prostituerede i Teheran.
Filmen viser, hvordan mænd indgår time- til månedskorte midlertidige
ægteskaber for at legitimere prostitution, der officielt er ulovligt.
'Sighe' er betegnelsen for sådan et midlertidigt partnerskab, der er
tilladt blandt Shia-muslimer.
Filmen vandt i juni
særligt anerkendte priser i London og Krakow og har i sommerens løb vundet
yderligere fire priser i Sverige, Monaco og Portugal.
"Prostitution bag
sløret" er produceret af Jakob Høgel for Cosmo Doc og støttet af Det
Danske Filminstitut. Den kan lånes på bibliotekerne.
Melbourne International
Film Festival: www.melbournefilmfestival.com.au
For yderligere
oplysninger: Det Danske FilminstitutAnne Marie Kürstein,
3374 3609, kurstein@dfi.dk Lars
Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk