Fly og Scherfig hædret af Carl Th. Dreyers Mindefond

19.02.2001
Carl Th. Dreyers
Mindefond uddelte den 19. februar 2001 i Cinemateket i København dens
årlige priser. Priserne, hver på 30.000 kr., gik til instruktørerne af to
markante film fra 2000: Per Fly, instruktør af "Bænken", og Lone Scherfig,
instruktør af "Italiensk for begyndere".
Carl. Th. Dreyers
Mindefond hædrer hvert år overvejende yngre danske filmfolk, som har
udmærket sig ved en kunstnerisk indsats. Fondens midler udgøres af de
løbende indtægter og royalties fra Carl Th. Dreyers klassiske stumfilm
"Jeanne d'Arc's lidelse og død" fra 1928.