Dansk film i Berlin 2002

31.01.2002
Visningstiderne for de danske
bidrag til årets Berlin Filmfestival, der afvikles fra 6. til 17. februar,
ligger nu fast.
Annette K. Olesens "Små
ulykker" vises i hovedkonkurrence søndag den 10. februar kl. 16.30. Samme dag
kl. 9 vil der være pressevisning med efterfølgende pressemøde kl. 11.
Fredag den 8. kl. 16 er Thomas
Villum Jensens "Min søsters børn" første danske bidrag i børnefilmkonkurrencen,
Kinderfilmfest. Den følges af Cæcilia Holbek Triers "Send mere slik" og Hans
Fabian Wullenwebers "Klatretøsen", der begge vises lørdag den 9. - henholdsvis
kl. 14 og 16.
Der afholdes et arrangement på
de nordiske ambassader for at fejre de tre børne- og ungdomsfilm søndag den 10.
kl. 14-16 med deltagelse af presse og festivaler.
Søndag den 10. promoverer
European Film Promotion en række unge europæiske skuespillere. Maria Rich, der
har en hovedrolle i "Små ulykker", præsenteres som årets danske "Shooting Star".
Der er pressemøde om formiddagen og gallaarrangement om aftenen.
Det Danske Filminstitut er
repræsenteret sammen med de andre nordiske filminstitutter på den skandinaviske
stand på festivalens filmmarked, hvor Trust Film Sales, Nordisk Film Sales,
NonStop Sales og Film i Väst også har stande.
På Det Danske Filminstituts
websted findes en kalender med de danske filmvisninger og arrangementer. Her er
der desuden pressesheets og -billeder til de danske film, der vises i
konkurrence og på filmmarkedet. www.dfi.dk/sitemod/moduler/index_english.asp?pid=7970

For yderligere oplysninger,
kontakt venligst:
Det Danske
Filminstitut
Pernille Munk Skydsgaard,
festivalkoordinator spillefilm, 3374 3506, mobil: 2482 3758, pernillems@dfi.dkAnne Marie Kürstein,
festivalkoordinator kort- og dokumentarfilm, 3374 3609, mobil: 4041 4697, kurstein@dfi.dk Lars Fiil-Jensen,
informationsmedarbejder, 3374 3559, mobil: 2032 8121, larsf@dfi.dk