"Princess" til Toronto Filmfestival

Den 25. juli offentliggjorde Toronto International Film Festival, Nordamerikas vigtigste filmfestival, at den præsenterer Anders Morgenthalers "Princess" i det kult-prægede midnatsprogram, Midnight Madness. Festivalen afholdes 7.-16. september.

Det er nu fjerde gang, en spillefilm fra den nye støtteordning New Danish Screen er blevet udvalgt af de ledende filmfestivaler.

Tidligere samme dag annoncerede Venice Days (31. august-9. september), som afholdes under Venedig Filmfestival, deltagelsen af Christoffer Boes "Offscreen" med Nicolas Bro som Nicolas Bro.

Anders Morgenthalers "Princess" var tidligere på året åbningsfilm i det prestigefulde sideprogram Directors' Fortnight/Quinzaine des Réalisateurs på Cannes Festivalen.

Pernille Fischer Christensens "En Soap" deltog på Berlin Filmfestivalen i hovedkonkurrencen, hvor den vandt en Sølvbjørn og prisen for bedste debutspillefilm."Princess" er produceret af Sarita Christensen for Zentropa GRRRR.Toronto International Film Festival: www.bell.ca/filmfestDFI Fact Sheet: Princess
For yderligere oplysninger, kontakt:

Det Danske Filminstitut, Christian Juhl Lemche, christianjl@dfi.dk, 3374 3464Vinca Wiedemann, vincaw@dfi.dk, 2025 8081Lars Fiil-Jensen, larsf@dfi.dk, 3374 3559