Picture Europe! i Grand Teatret

Fra den 12. marts viser Picture Europe! et spændende og repræsentativt udvalg af europæiske film fra så forskellige lande som Tyskland, Polen, Ungarn, Frankrig, Holland, Italien, Grækenland og Spanien i Grand Teatret.

Når talen falder på europæiske film, har hvert land sine egne stjerner og blockbusters, der sjældent distribueres over landegrænserne. Picture Europe! er udviklet af European Film Promotion (EFP) for at vinde nyt publikum til og glæde biografgæster med interesse for naboernes film. Der venter en unik opdagelsesrejse gennem Europas filmlandskab ledsaget af instruktører og skuespillere. Alle film er blockbusters, der har markeret sig nationalt.

Efter den succesrige premiere i 2007 i byerne Madrid, Berlin og London præsenteres Picture Europe! i år foruden i København også i Madrid og München. Dansk film er repræsenteret af Peter Schønau Fogs prisvindende drama "Kunsten at græde i kor". I København åbner filmdagene i Grand Teatret med Maggie Perens tyske komedie "Stellungswechsel" og i løbet af de efterfølgende dage præsenteres et bredt og alsidigt program.

Filmprogrammet, som genremæssigt breder sig vidt, præsenteres i Grand Teatret, hvor internationale instruktører og skuespillere kommer og introducerer 11 meget forskellige film, som kan opleves i biografen i perioden 12.