7 danske film til Amsterdams dokumentarfestival

Igen i år er der stor efterspørgsel efter danske dokumentarfilm på IDFA, Den Internationale Dokumentarfilmfestival i Amsterdam, som afholdes 22. november-2. december. Festivalen, som er den vigtigste dokumentarfilmbegivenhed i verden, har udvalgt fem nye danske film, og tre af dem deltager i festivalens konkurrencesektioner.
I Joris Ivens Competition kæmper dokumentarfilm af spillefilmlængde om festivalens fornemste pris, Joris Ivens Prisen. Her deltager Phie Ambos "Mechanical Love", som tager spørgsmålet op, om man kan blive venner, ja måske endda elske en robot. I 2001 vandt Phie Ambo sammen med Sami Saif Joris Ivens Prisen med filmen "Family".
Silver Wolf Competition er festivalens konkurrence for dokumentarfilm af mindre end en times varighed. Her deltager Jon Bang Carlsens "Purity Beats Everything" om to Auschwitz-overlevende jøder fra 2. Verdenskrig, der flygtede til et Sydafrika med apartheid. I samme konkurrence deltager de dansk koproducerede "Lakshmi and Me" og "Dolls