Danske kortfilm til stor festival i Frankrig

Pressemeddelelse10.12.2002
To danske kortfilm er
udtaget til konkurrenceprogrammet ved den største europæiske festival for
korte fiktionsfilm, Festival International du Court Métrage i
Clermont-Ferrand, Frankrig, der afholdes fra 31. januar - 8. februar,
2003. "Der er en yndig mand", som vises på DR1 i aften kl. 20.00, og
"Tunnelen" er udvalgt blandt 1900 film til at deltage i festivalens
internationale konkurrence.
"Der er en yndig mand"
er instrueret af Martin Strange-Hansen og produceret af Mie Andreasen
efter manuskript af Flemming Klem og Martin Strange-Hansen. Samme holds
Filmskole-afgangsfilm, "Når lysterne tændes", deltog sidste år i
konkurrence i Clermont-Ferrand, vandt prisen for bedste novellefilm på
Odense Film Festival og modtog i år en Student Academy Award i Los
Angeles. M&M Productions har produceret "Der er en yndig mand" for
Novellefilm.
"Tunnelen" er
instrueret, skrevet og produceret af Claus Schrøder Nielsen for Fixion
Film med støtte fra Yuffies og Videoværkstedet i Haderslev. Filmen har
deltaget på en lang række festivaler bl.a. Nordiske Filmdage i Lübeck, og
den har vundet priser i København, Oslo og Rom.
Festival International
du Court Métrage i Clermont-Ferrand:www.clermont-filmfest.com
Dagens program på DR1:

http//www.dr.dk/nav/programoversigt/w3c/epg.asp?media=TV&channel=dk1&seldate=0&seltime=1&venstre=true
For yderligere
oplysninger, kontakt:
Det Danske
Filminstitut
Lars Fiil-Jensen, 3374
3559, larsf@dfi.dkAnnette Lønvang,
3374 3556, annettel@dfi.dk