Dansk konkurrencefilm i Berlin

Pressemeddelelse2.
december 2003
Annette K. Olesens
Dogme-film, "Forbrydelser", er udtaget til Berlin Filmfestivalens
hovedkonkurrence. Det er Annette K. Olesens anden spillefilm, og
instruktøren har allerede tidligere deltaget i Berlin med
debutspillefilmen, "Små ulykker", der vandt hovedkonkurrencens Blaue Engel
i 2002.
I "Forbrydelser" mødes
to kvinder bag fængslets porte. Den ene er fængselspræst. Den anden har en
forbrydelse på samvittigheden. Og mødet bliver afgørende for dem begge. De
to hovedroller spilles af Ann Eleonora Jørgensen og Trine Dyrholm, mens
Lars Ranthe, Nikolaj Kopernikus, Sonja Richter og Sarah Boberg ses i andre
roller. Annette K. Olesen har skrevet manuskript i samarbejde med Kim Fupz
Aakeson.
Danmark bliver endnu en
gang flot repræsenteret på Berlin Filmfestivalen. For blot et par dage
kunne det offentliggøres at Anders Gustafssons "Bagland" var udtaget til
en ny ungdomsfilmsektion, 14plus, under festivalens Kinderfilmfest.
Udvælgelsen af film til Berlinalens filmserier og konkurrenceprogrammer er
endnu ikke færdig, og der er stadig forventninger om at se flere danske
film i Berlin.
"Forbrydelser", der er
produceret af Ib Tardini for Zentropa, får dansk biografpremiere den 23.
januar, lige inden Berlin Filmfestivalen.
Berlin Filmfestival : www.berlinale.de "Fobrydelser": www.dfi.dk/dfi/english/featurefilms/forbrydelser.html

For yderligere
oplysninger, kontakt:
Det Danske
FilminstitutLizette Gram, 3374 3506, lizetteg@dfi.dk Lars Fiil-Jensen,
3374 3559, larsf@dfi.dk