Sommerbio for børn

Pressemeddelelse24.06.2002
De små københavnere får
lejlighed til at gå gratis i biffen i juli måned. På hverdagsformiddage
klokken 10.00 vises programmer af en halv til en hel times varighed.
Mandage, tirsdage og torsdage går det løs med halvtimesprogrammer for de
allermindste på tre år og opefter. Onsdage og fredage er der lidt længere
programmer for dem på fem og opefter.
SOMMERBIO FOR BØRN
arrangeres af Det Danske Filminstitut og Københavns Kommune i samarbejde
med Grand Teatret, Park Bio, Palads Teatret og Empire Bio. Grand lægger ud
med visninger fra den 1. til den 5. juli. Dernæst kører forestillingerne i
Park fra den 8. til den 12. juli. Palads overtager fra den 15. til den 19.
juli, og Empire afslutter fra den 22. til den 24. juli.
På www.kk.dk/sommerprogram under
'Film' kan man læse mere om de enkelte forestillinger, og i biograferne
ligger filmprogrammer. Der kan bestilles billetter til alle visningerne,
og selvfølgelig - det er tilladt at tage sine forældre, søskende og
børnehavevenner med!
Størstedelen af filmene
er i Det Danske Filminstituts distribution og kan lånes på video på de
danske folkebiblioteker.
For yderligere
oplysninger, kontakt: Det Danske Filminstitut
Claus Horneman, 33 74 35
53, clausho@dfi.dkJacob Breuning,
33 74 35 43, jacobb@dfi.dk