Pressemøde 1. marts: Støtte til 'Okay' - ny film under konsulentordningen

Pressemeddelelse27.02.2001
Det Danske
Filminstitut ved filmkonsulent Vinca Wiedemann har netop bevilget 7,5 mio
kr. i produktionsstøtte under konsulentordningen til Jesper W. Nielsens
komedie 'Okay'. Manuskriptet er af Kim Fupz Aakeson, og filmen
produceres af Bech Film.
Filminstituttet afholder pressemøde torsdag den 1. marts
2001 kl. 13.00.
Mødet afholdes i
Cinematekets Café, Gothersgade 55, København.
Til stede ved
pressemødet vil være: Peter Bech, Kim Fupz Aakeson, Jesper W. Nielsen samt
de medvirkende skuespillere Ole Ernst, Paprika Steen, Troels Lyby og evt.
Molly Blixt Egelind.
Kun adgang for
pressen.

Synopsis:
Nete (Paprika
Steen) - en hverdagsplaget skønhed på 37 år - er en energisk og effektiv
mor, hustru, datter, søster og socialrådgiver. Da hendes far (Ole Ernst)
bliver syg, insisterer hun på, at han flytter hjem til hende, hvilket
hendes mand Kristian (Troels Lyby) og den 14-årige datter Katrine ikke er
så begejstrede for. Dertil kommer, at Netes homoseksuelle bror, Martin
(Nikolaj Kopernikus), overvejer at blive sæddonor, at hendes mand vil
springe ud som forfatter, og at datteren samtidigt indleder et
teenageoprør. Således er der lagt op til en temperamentsfuld og
underholdende bittersød komedie om en helt almindelig dansk
familie.
Instruktør: Jesper
W. NielsenManuskriptforfatter: Kim Fupz AakesonProducent: Bech
FilmAnsvarlig producer: Peter BechFotograf: Erik
ZapponKlipper: Morten GieseGenre: Komedie Budget i alt:
13.206.000 kr.Støtte fra Filminstituttet: 7.500.000 kr.
(konsulentordningen)Filmkonsulent: Vinca
WiedemannOptagelsesperiode: 7. marts - 27. april 2001Forventet
premiere: Februar 2002Distribution: Angel Films
Medvirkende:Paprika Steen, Ole Ernst, Troels Lyby, Nikolaj
Kopernikus, Molly Blixt Egelind, Laura Drasbæk, Lotte Andersen, Jesper
Christensen, Birthe Neumann.

For yderligere
oplysninger kontakt venligst:
Det Danske
Filminstitut Maja Giese, 33 74 34 39, majag@dfi.dkPer Årman, 33 74 34 56, pera@dfi.dk