Anne Wivel modtager årets Roos-pris på 25.000 kr. i aften

Pressemeddelelse7. november 2003
Ved åbningen af
CPH:DOX i aften kl. 21.30 i Grand overrækker Det Danske Filminstituts
administrerende direktør, Henning Camre, "Roos-prisen 2003" på 25.000 kr.
til Anne Regitze Wivel for hendes indsats for dansk dokumentarfilm over de
sidste 23 år.
Fra priskomitéens
begrundelse:
"Prisen gives til
Anne Wivel for hendes væsentlige bidrag til dansk dokumentarfilm samt
for hendes originalitet, talent og visioner som dokumentarist."
"Fra de første
film og frem til i dag, er Anne Wivels originalitet - foruden ved den
filmsproglige sikkerhed - karakteriseret ved tilliden til, at når blot man
lytter og iagttager længe og tålmodigt nok, så afdækker virkeligheden og
dens mennesker helt af sig selv sandheder, som angår os som tilskuere.
Sandheder, der berører os med den intensitet, som kommer af deres
karakter af at være frivilligt givet på egne præmisser - frem for
aftvungne af en utålmodig udspørger, hvis egen dagsorden spærrer for
udsynet til det skildrede."
"Anne Wivel kan,
om nogen, kunsten at vente og være tilstede, intenst og lyttende. I en
endeløst tålmodig cirklen omkring et menneske, en tilstand, et tema,
pejler hun sig gradvist, men sikkert, ind på essensen, det væsentlige, i
al den kompleksitet og sammensathed, som er sandheden."
Anne Wivel (f.
18.06.1945) er en af Danmarks mest respekterede filminstruktører. Hun har
instrueret utallige dokumentarfilm, som har været genstand for stor
international bevågenhed, heriblandt "Giselle" (1991, Prix Italia, Sølv
Medalje / Dance on Camera) og "David eller Goliath" (1989 Nordisk Film
Pris og Prix Special ved Frederick Wiseman, Brussel). Hendes seneste film
"Slottet i Italien" havde premiere i november 2000. Den kritikerroste film
er et intenst, personligt portræt af Per Kirkeby.
Foruden virket som
dokumentarfilminstruktør deltager Anne Wivel i utallige filmprojekter som
producer og medvirkende, herunder film i Den Danske Filmskoles regi.
For øjeblikket arbejder Wivel på den spillefilmslange film
"Grønland" (arbejdstitel). Film optages henover et år, og skildrer
mennesker og begivenheder under unikke og krævende livsomstændigheder.
Filmen produceres med økonomisk støtte fra Det Danske Filminstitut, DR-TV,
YLE, SVT, Nordisk Film & TV Fond, MEDIA samt danske og
grønlandske private fonds. Forventet premiere: 2004.
Baggrund: Uddannet
på Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1977. Uddannet på Den Danske
Filmskole, 1980.
FILMOGRAFI:Grønland (arbejdstitel) i
produktion2000: Slottet I Italien - en
elegi 1998: Johannes' Hjerte 1996:
Tobak 1994: Søren
Kierkegaard 1991:
Giselle 1988:
Vand 1988: David eller
Goliath 1987: Ansigt til
ansigt 1985: De Tavse
Piger 1985: Den Lille Pige med
Skøjterne 1984: Gorilla Gorilla 1983:
Motivation 1980: Arbejde mod
Frihed Anne Wivel er desuden stifter af og
hjernen bag produktionsselskabet Barok Film. Se "Det barokke selskab"
(FILM #14) på: http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/index.asp?pid=6360
Roos-prisen blev
etableret i 1995 for at markere den danske dokumentarfilmtradition.

Tidligere
prismodtagere bl.a.: Jørgen Roos, Jørgen Leth, Sami Saif, Phie Ambo, Janus
Billeskov Jansen, Jon Bang Carlsen og Jesper Jargil.
Priskomité
2003:Jørgen Leth / FilminstruktørTue Steen Müller / European
Documentary NetworkArne Bro / Den Danske Filmskole Henning Camre /
Det Danske Filminstitut Agnete Dorph Stjernfelt / Det Danske
Filminstitut
Pressebilleder:

http//www.dfi.dk/dfi/pressroom/roos2003/
For yderligere
oplysninger, kontakt: Det Danske Filminstitut
Agnete Dorph
Stjernfelt, 3374 3505, agnetes@dfi.dk