Factsheet indeholder information om 10.000 film og knap 80.000 filmpersoner fra mere end 100 års filmhistorie. Det benytter godt 1700 filminteresserede sig af hver dag på dfi.dk.
Men nu er brugen af Filmdatabasen ikke længere begrænset til dfi.dk. For teknikkyndige er det blevet muligt at trække på den store mængde viden i andre digitale tjenester. Det kunne være på websites helliget særlige filmgenrer, på smartphones eller noget helt tredje.
Databasens indhold er nemlig, i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, blevet gjort tilgængelig via en såkaldt webservice. Denne webservice (se teknisk dokumentation) kan modtage anmodninger a la "vis alle dokumentarfilm fra 1972" eller "vis alle film som Ove Sprogø har spillet med i". Svaret sendes så på en måde, som computerprogrammer kan fortolke og fremvise.
Åben data
"Åbningen" af Filmdatabasen er en del af en større tendens til frisættelse af data på internettet. Både virksomheder og offentlige myndigheder vælger i stigende grad at lade eksterne udviklere bruge deres data til at skabe nye og opfindsomme løsninger. F.eks. kunne New York Times sidste år lave et interaktivt kort, der viste forskellige films popularitet fordelt på amerikanske postnumre. Kortet var baseret på data fra streamingtjenesten Netflix. Og den danske korttjeneste findvej.dk har kunnet kombinere gadekortet med data om spisesteders smiley-status og webleksikonet Wikipedias artikler.
Findvej.dk kan kombinere kortdata med andre typer data (her Smileyordningen)
Åben data giver altså både mening for udviklere, der får adgang til store mængder data, og for selve dataejerne, som potentielt kan nå helt andre målgrupper via de nye tjenester. Pernille Schütz, leder af Filminstituttets bibliotek, fortæller: "Først og fremmest vil vi jo bare gerne have, at vores arbejde med Filmdatabasen kommer så mange som muligt til gode. Og da vi jo selv har begrænsede ressourcer, ville det jo være herligt, hvis nogen havde lyst til at præsentere vores data på nye måder eller på nye platforme."