Findes der en bevidsthed uden for kroppen? Spørgsmålet er uhåndgribeligt og ambitiøst, men ikke desto mindre det, dokumentarinstruktør Phie Ambo undersøger i filmen "…når du kigger væk" med udgangspunkt i kvantefysikkens love og sin egen og datteren Junos undren.
Ambo konkluderer hurtigt, at ingen, heller ikke inden for videnskaben, kender svaret, så hun går alternativt til værks. Filmen viser Ambos møder med en stafet af mennesker, der deler deres teorier eller oplevelser om bevidsthed og subtile energier. Fra en 5-årig, der føler, at hun er et dyr, fysikere på Niels Bohr Instituttet, en clairvoyant, en vicevært, der eksperimenterer med vitaliseret vand til en kvantebiolog, en munk og en meditationslærer, der arbejder med børn med spirituelle indsigter.
Er du blevet klogere på bevidstheden?
"Jeg er i hvert fald blevet bestyrket i tanken om, at der er mange døre, vi slet ikke har åbnet endnu, og at vi langt fra har optegnet alle livets gåder. Man tror altid, at man står på toppen af en udvikling, og at nu kan vi ikke blive klogere. Og så viser det sig kort tid efter, at verden var meget mere kompleks.
Vi oplever masser af ting, som vi ikke kan forklare, men vi har tendens til ikke at tage det alvorligt. Det er ligesom, når der er en, der slår en verdensrekord i hurtigløb, så kan alle det ti år efter. Det gælder om at være åben over for at se, hvornår der er nogen, der bryder en mur ned, også selvom det er en klejnsmed fra Nordjylland, der ikke har en universitetsuddannelse, som Lars, der har udviklet Power Packen [1]. Jeg håber virkelig, at filmen kan være med til at hacke det hierarki vi har omkring, hvem der kan bibringe viden og rykke et samfund."
Betyder det noget, om vi har en bevidsthed uden for kroppen?
"Det betyder noget, hvis vi har et uudnyttet potentiale. Det at vand kommunikerer med vand, og at vi mennesker består af vand betyder, at der er god sandsynlighed for, at der foregår noget lignende mellem mennesker. Den forståelse af os selv som biologiske væsner kunne have betydning for sundhed og behandlingsmuligheder. Det betyder noget for, hvordan vi forstår os selv som mennesker og hvilket ansvar, vi har for at respektere alt levende, når vi forstår, at mennesket ikke er en isoleret størrelse. I den vestlige kultur har vi en tendens til at reducere os selv til enkelte individer. Men hvis vi skal løse de udfordringer, vi f.eks. har med klimaet, er det vigtigt, at vi forstår, hvordan vi påvirker hinanden."
Kontrolleret kaos
Inspirereret af det såkaldte dobbeltspalteeksperiment, som forbliver en gåde for kvantefysikere, fordi det viser, at elektroner kan være flere steder på én gang og desuden opfører sig anderledes, når de bliver målt, undersøger Ambo, om også bevidstheden kan være flere steder på en gang. Og om den ligesom elektronerne opfører sig anderledes, når den bliver observeret og måske kun dukker op, når man kigger den anden vej.
For at nå et svar, har hun udarbejdet en filmisk metode, hvor hun undgår at lade sin egen bevidsthed påvirke eksperimentet ved at slippe kontrollen og lade tilfældighederne råde. Helt lavpraktisk er konsekvensen, at hun efter sit startpunkt hos højenergifysiker Holger Bech Nielsen ikke selv må opsøge kilder. De skal selv komme til hende, enten direkte eller via hinanden. Og hun skal tage ud og tale med alle, der henvender sig.
Gik du aldrig i stå?
"Jo, der var tidspunkter, hvor der overhovedet ikke skete noget i to måneder. Det var nervepirrende, og så er instinktet, at det ikke duer, du må finde på en anden film. Men med denne her film havde jeg sat mig for, at jeg skulle ignorere det instinkt. Jeg skulle stole på, at der ville ske noget. Og det gjorde der så også. På den måde var jeg også i en mental træningsbootcamp, hvor jeg skulle forsøge ikke at kontrollere mere end nødvendigt.
På den ene side var det et super kaotisk projekt, fordi jeg ikke vidste, hvem der ville dukke op. På den anden side var det et meget kontrolleret projekt, fordi konditionerne var så skarpe, at jeg egentlig ikke skulle tænke mig om. Jeg skulle bare gøre, som jeg havde besluttet. Udover konditionen om, at tilfældighederne skulle råde, som jeg har skrevet ind i filmen, havde jeg to andre regler: Den ene var, at filmen skulle klippes kronologisk. Den anden kondition var, at jeg skulle tage alle for pålydende. Når der er en, der ringer og siger noget med nogle renseribøjler, så skal jeg tage ud at undersøge det, selvom jeg tænker, at det lyder for underligt."
Det er nemt at afvise mange af de alternative ideer, der bliver præsenteret i filmen. Hvordan holdt du selv sindet åbent?
"Det var jo bare en regel, jeg havde lavet, og den måtte jeg følge, for ellers gav det ikke mening at lave film på den måde. Slut prut, ikke mere diskussion. Det har betydet, at der er alle mulige skæve karakterer med i filmen, som ellers ville være blevet sorteret fra i et almindeligt dramaturgisk filter."
Der træder altid et menneske ind ad døren
Kom du nogle steder hen, du aldrig selv ville have fundet?
"Helt klart. Jeg ville aldrig nogensinde selv have regnet ud, at der foregik så vilde ting nede i en kælder hos en vicevært, eller at der bliver eksperimenteret helt vanvittigt i en ventilationsskakt i Tivoli. Det er ret vildt, at der ikke er nogen inden for konventionel forskning, der interesserer sig for de opdagelser. I Tivoli kan de ikke forklare, hvorfor det virker at sætte Power Packs op, men de har de sparet sindssygt mange penge på det, fordi de ikke bruger så meget arbejdskraft på at rense fedt ud af deres ventilation."
Vil du tage metoden med dig videre?
"Nej, jeg har udviklet den til den her film, fordi det er et område, man ikke ved noget om, og jeg ville undgå, at mine egne forestillinger kom til at lukke ned for nye ideer. Men jeg kan godt tage det med mig, at de ting, der skal komme ind i filmen, kommer. Det er sket i alle mine film. Man tror, det går helt galt, der kommer aldrig til at ske noget, og nu får jeg ikke optagelsestilladelsen. Og så går det alligevel. Et menneske træder ind ad døren, wups, og så går vi i gang igen. Jeg har i hele mit arbejde som dokumentarist haft en fornemmelse af, at der er et mønster under det hele, en underlig dynamik i den måde, mennesker melder sig ind i filmen på. Den fascination af tilfældighedernes spil har jeg altid haft, men med denne film har jeg bragt metoden helt ud i ekstremerne."
Hvorfor har du brugt dig selv så meget i filmen?
"Ethvert bud på, hvad bevidsthed er, er super subjektivt, fordi man ved så lidt om det. Så jeg tænkte, at så var jeg også nødt til at stå frem og gøre det subjektivt. Ikke lade som om, at der er tale om objektiv forskning, men tydeligt vise, at det her er mig, der undersøger noget, min datter har oplevet.
Hvis jeg ikke havde brugt mig selv, havde publikum heller ikke haft det landkort, der viser, hvordan personerne hænger sammen, og hvordan virkeligheden præsenterede sig. For det er mig, der er startpunktet, som historierne springer ud fra. Det var vigtigt for mig at illustrere den årsag og effekt, og derfor er filmen også klippet kronologisk."
"…når du kigger væk" har verdenspremiere i hovedkonkurrencen på CPH:DOX den 21. marts 2017 og får almindelig biografpremiere til efteråret. Filmen er produceret af Malene Flindt Pedersen for Viola-Lucia Film med støtte fra Det Danske Filminstitut.
[1] En power pack er et metalrør, som fungerer som en katalysator, der kan forandre fedt, protein og kulhydrater og derved have indvirkning på substanser som vand, fødevarer, rensningsanlæg, gylle og foder
...Når du kigger væk
I tæt samarbejde med forskere ved Niels Bohr Instituttet undersøger filmen emnet bevidsthed med udgangspunkt i kvantefysikken. Filmens optageform giver publikum mulighed for at følge en proces, hvis resultat ikke er givet på forhånd. Filmen stiller en række grundlæggende videnskabelige spørgsmål som: Hvad hvis grundlæggende årsagssammenhænge i verden ikke fungerer som vi tror? Skal vi forstå forholdet mellem vores bevidsthed og den fysiske verden på en helt ny måde? Hvad sker der i naturvidenskabens grænseland – der hvor de vedtagne sandheder og de vilde teorier støder sammen? Vil en ny måde at forstå vores menneskelige bevidsthed, komme fra en helt uventet kant? ".
