"Mig og Jesper". Framegrab
Af Eva Novrup Redvall
Hvor går grænserne mellem fiktion og dokumentar? Spørgsmålet har altid optaget instruktører af dokumentarfilm, og der er skrevet mange digre værker om, hvordan man kan trække grænser, kategorisere og putte i kasser, så noget klart kan få den ene eller den anden betegnelse.
Under CPH:DOX er der premiere på de to første dokumentarfilm støttet af New Danish Screen. Christian Sønderbys iscenesatte dokumentarfilm "Side om side" følger et nabodrama over en hæk i den vestjyske landsby Tarm. Billedkunstneren Ulrik Crones debutfilm "Mig og Jesper" blander mange forskellige visuelle lag for at tegne et portræt af punk-legenden Jesper Reisinger. Begge film udforsker forskellige aspekter af at blande elementer og fortællegreb fra dokumentarfilm og fiktion, som nok skal få diskussionerne om grænser og kasser til at fortsætte.
Film som undersøgelser
"Mig og Jesper" er billedkunstneren Ulrik Crones første film. Han beskriver sin film som en undersøgelse i stil med mange kunstprojekter. Den type undersøgelser kan være svære at finde lydhørhed over for i filmverdenen, hvor folk netop tit vil have klare svar på, hvad man vil fortælle, hvordan og til hvem, inden man får lov at gå i gang.
"Med 'Mig og Jesper' ville vi ikke med det samme vinkles op på, hvad filmen skulle. Vi gik i gang, og så fik materialet efterhånden sit eget liv. Selvfølgelig er vi stoppet op mange gange og har overvejet, hvilken retning vi skulle gå i, men det har været vigtigt at have plads til undersøgelsen," fortæller Ulrik Crone. Han beskriver selv sin film som et anderledes blandingsprodukt, som måske ikke havde fundet plads så mange andre steder end hos New Danish Screen.
"Jeg har følt mig privilegeret i forhold til at få lov at gå så åbent til filmen og ved gradvis at kunne finde ind til, hvordan det hele kunne gå op i en højere enhed. Der har været en stor tillid til, at jeg kunne styre et stort projekt, selv om jeg ikke har gjort det før. Det har betydet meget. Min film er ikke let at pitche, og den kunne nemt være gået begge veje. Man tager en chance ved at sige 'lad os prøve at lade ham gøre det', og det giver utroligt meget energi, at der er tillid og højt til loftet."
"Side om side". Foto: Niels Thastum
Afprøvning af det store apparat
Christian Sønderby blev færdig som flerkamerainstruktør fra Filmskolen sidste år. Han har længe haft ideen til "Side om side", men han vidste, at han ville fortælle historien på en måde, som krævede et stort produktionsapparat med dolly og kran, som man normalt forbinder med fiktionsfilm. New Danish Screen gav mulighed for at tage springet til en større produktion, som han selv beskriver som et sted mellem dokumentarfilm og fiktion.
"Min film kan siges at have fiktionens look og dokumentarens indhold. Den er iscenesat ud fra virkeligheden, men vi har haft et manuskript og hele tiden holdt alting meget hårdt op imod filmens grundide," fortæller Christian Sønderby, hvis far er den ene nabo i det menneskelige havedrama om to mænd, der ikke rigtigt kan huske, hvorfor de i en halv menneskealder ikke har talt sammen.
Han oplevede, at der fra starten var opbakning til filmens grundlæggende ide fra New Danish Screen, og at han var forholdsvis afklaret i forhold til, hvordan den skulle forløses. Udfordringen i at lave filmen har ud over at arbejde med det store apparat været at få de to naboer til at være med og at få det rigtige materiale med hjem fra de i alt ni optagedage.
Åbenhed
Filmene er de første film, som er færdige, siden New Danish Screen sidste år begyndte at støtte dokumentarfilm med en ny kunstnerisk leder ved roret. Efter at have været filmkonsulent 1999-2004 på DFI og medstifter samt direktør i dokumentarfilmselskabet Cosmo Film blev Jakob Høgel sidste år ansat som kunstnerisk leder med manuskriptforfatteren Kim Leona som projektredaktør ved sin side. Sammen behandler de alle ansøgninger til både fiktions- og dokumentarfilm, og som Jakob Høgel understreger, arbejder de ikke med at lukke sig om skarpe afgrænsninger af fiktion og ikke-fiktion eller genrer.
"I New Danish Screen tilstræber vi at have en åbenhed over for det, den enkelte filmskaber vil undersøge, og prøver at fastholde det, den enkelte kan, eller vil kunne. Udgangspunktet er ansøgerens præmisser og energi, og vi prøver så at hjælpe med at få den persons udtryk til at blive så klart og rent som muligt og stå tydeligt frem. Den åbenhed gælder også over for hybridgenrer og blandingsformer. Det nye vokser som regel ikke ud af ikke at have en indledende kassetænkning. Derfor fungerer manuskript- og projektudvikling på samme både økonomiske og kreative vilkår, hvad enten et projekt præsenteres som fiktion eller dokumentar, og flere af de film, vi har i gang, befinder sig i krydsfeltet mellem fiktion og dokumentar."
Rock'n'roll-produktioner
Inden for dokumentarfilm bliver man normalt allerede ved præsentationen af et projekt meget hurtigt bedt om at kunne definere dets genre ligesom længden ofte er af afgørende betydning. New Danish Screen støtter film i mange forskellige længder, og Jakob Høgel ser det som en fordel, at man også her kan lade projektets udvikling og potentiale være det afgørende undervejs frem for at skulle låse en masse ting på forhånd. Når det gælder dokumentarfilm må man også somme tider have friheden til at handle hurtigt, for tit kan virkeligheden ikke vente på lange sagsbehandlinger.
"Noget af det, vi kan, er at sætte ting i gang, som skal gå hurtigt. Nogle filmskabere har ikke brug for lang tid til at tænke over tingene. Det er mere learning by doing og et spørgsmål om at fange noget lige nu og her. Vi har produktioner, hvor der udvikles, mens der filmes, og den form for rock'n'roll-produktioner skal også kunne finde plads til os."
Nye formater og fortællegreb
Ifølge Jakob Høgel er mange ansøgere til New Danish Screen optaget af at arbejde med blandingsgenrer, men de kommende dokumentarfilm er en bred vifte af vidt forskellige produktioner, som ikke kun stræber efter opmærksomhed på festivaler og i biografen. Mange søger at forny traditionelle tv-genrer og eksperimenterer med at være en slags pilot til potentielle serier.
"Der bliver på mange forskellige måder eksperimenteret med formaterne og fortællegrebene. Blandt de igangværende projekter er bl.a. forsøg på at forny den historiske dokumentarfilm og kunstnerportrættet; to trætte genrer, som trænger til en overhaling," fortæller Jakob Høgel, som anslår, at cirka 30 projekter i øjeblikket har såkaldt letter of intent fra New Danish Screen.
Sandkasse med udblik
Jakob Høgel glæder sig til at lade de første film møde publikum, for selv om han gerne beskriver New Danish Screen som en sandkasse, er det en sandkasse, hvor film også betragtes som kommunikation. Der snakkes ikke så meget i seertal, segmentering og målgrupper, men der fokuseres hele tiden på at have en ide om sit publikum, og på hvad de forskellige film kan tilføre det danske filmmiljø.
"Håbet er selvfølgelig, at der vokser vigtige bud på nye former, nye folk og nye selskaber ud af New Danish Screen. Selv om fokus er på de enkelte talenter og deres udvikling, skal man huske, at det fra producenternes side kræver meget at satse på nye talenter, fordi det er så usikkert. Jeg oplever, at der er en større risikovillighed inden for fiktionsfilmen. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at vi nu også støtter dokumentarfilm og prøver at sikre, at de enkelte produktioner ikke bliver så økonomisk pressede, at incitamentet til at prøve ting af forsvinder."
Facts:
"Side om side" instruktør Christian Sønderby, producent Cosmo Film Doc ApS, længde: ikke oplyst
"Mig og Jesper" instruktør Ulrik Crone, producent RaketFilm, længde ikke oplyst